181 / 605
Det ridderlige Akademi i København
171
til Opgavernes tilfredsstillende Løsning, haft Mod til klart
at indtage dette Standpunkt. Overfor det rent praktiske
Arbejde, som maatte gøres, stillede alle de høje Herrer i
Regeringskollegierne sig saa sløvt som vel tænkeligt; P a
tronernes Forhandlinger efter von Schindels Død er i saa
Henseende særdeles karakteriserende. Men heller ingen af
disse Herrer — allermindst Majestæten selv — havde
nogen Forstaaelse af, at det var af Betydning for de unge
Mænd, der skulde opdrages til Statstjenesten, at lære noget
udover at pludre noget Fransk, at ride og fægte. Under
de mange Forhandlinger, Akterne giver os Indblik i, er
Biskop Hans Bagger den eneste, der viser nogen Interesse
for virkelig Undervisning, og ganske naturligt kunde han
ikke havde nogen særlig Sympati for en Exercitieskole.
1 denne Henseende danner Marcus Gjøe en Undtagelse;
han havde faaet en Opdragelse, der var begyndt paa Sorø
Akademi og fortsat rund t om ved andre lignende Institu
tioner ude omkring i Europa, og som Skoleherre for Her
lufsholm havde han vist Interesse for og Forstaaelse af,
hvad Undervisning betyder. Men en enlig Svale var han.
Alt Studieliv og dermed al højere Undervisning var i Chri
stian den Femtes Tid saa langt nede herhjemme, som det
aldrig havde været før, og endnu en Menneskealder skulde
hengaa, før der kom bedre Tider.
Marcus Gjøes kortvarige Virken for Ridderakademiet er
et væsentlig Led i Billedet af denne typiske Repræsentant
for den uddøende danske Adel, dens Forening af verdens
mandsmæssig Form og humanistisk Dannelse, dens Sans
for den enkeltes Opdragelse til at tjene Samfundets Tarv,
dens Stolthed baaret af dyb Ansvarsfølelse, dens Uvillie
mod den nye kongelige Adel, hvis Passioner blot var P a r
forcejagt og Dans, og hvis eneste Ambition var at tage sig
ud ved Hoffet og som Forlystelsesraader.