178 / 605
168
Det ridderlige Akademi i København
hvis Børn burde frekventere Akademiet, at de ikke har
Raad; naar de nemlig kan leve kræselig i deres Huse, give
deres Kvinder og Børn kostbare Klæder, holder Karos og
har Ambition
0111
at skaffe sig selv og deres Børn Embeder
og Rang, saa maa de ogsaa bekoste den Uddannelse paa
deres Sønner, som er anset for fornøden for at kunne gøre
Fyldest i Kongens Tjeneste. Det bør derfor ved ny kon
gelig Ordre indskærpes de paagældende at sende deres
Sønner til Akademiet, baade for deres egen Skyld og for
at den kongelige Stiftelse kan komme i Flor.
En Maanedstid senere forelægger Marcus Gjøe en ny
Memorial med udførlig Redegørelse for Forholdene, navn
lig i Henseende til de Bekostninger, det medfører for Fo r
ældrene at have deres Sønner i Akademiet, i den Hensigt
at gøre det klart, at det københavnske Akademi byder en
ikke blot bedre, men ogsaa billigere Uddannelse end de
fremmede1).
Han udformer endelig et Forslag til en ny Forordning,
der præciserer de fleste af de Punkter, han i sine Betænk
ninger har fremdraget, og den nedsatte Kommission af
giver sin udførlige Indstilling derom i Marts Maaned, der
fører til Forordningen af 24. April 16972).
Derved opnaar Marcus Gjøe dog noget af det, han havde
ønsket og saa udholdende arbejdet for, omend langt fra
alt. Resultatet er nærmest en Indskærpelse for de paa
gældende Standspersoner om at sende deres Sønner til
Akademiet, deriblandt ikke mindst alle dem, der vilde søge
ind i militære Charger og som hidtil som oftest havde
unddraget sig. Der var nu ganske vist heller ikke saa
ringe Frekvens af Akademister i hans sidste Tid.
Hvorledes Marcus Gjøes Forhold til Akademisterne
har været, ved vi ikke meget om; saa frygtelige Skan
daler som i von Schindels Tid ha r der ikke været, og i det
') Aktst. 60.
2) Aktst. 61—63.