Det ridderlige Akademi i København
165
tion, skal blive altfor unaadigt optaget paa allerhøjeste
Sted, tilføjer Marens Gjøe forsigtigt, at hvis det er Hans
Majestæts Villie, at de militære ikke skal være forpligtet
til at søge Akademiet, vil han gærne have Ordre i den Ret
ning, da det ellers let kan blive ham udlagt som Forsøm
melse,' hvis han ikke paaser, at Forordningen overholdes,
saaledes som han maa opfatte den.
Nogen videre Fremgang for alle sine skønne Planer ser
Marcus Gjøe dog ikke; de høje Herrer i Regeringskolle
gierne har ikke taget Notits af ham, og hele Aaret 1696
gaar hen, uden at han naar det Resultat, han ønsker; nu
har han vel ogsaa haft nok at gøre med at faa indrettet
sig, saa godt det var muligt, og faa hele Maskineriet sat
i Gang paany, og nogen Tid maatte der jo hengaa, selv om
Taalmodigheden havde ondt nok ved at bestaa denne
Prøve. Store huslige Vanskeligheder havde han ogsaa at
kæmpe med; Spisemesteren Statius Baden har slet ikke
overholdt sin Kontrakt, og det er, som Overhovmesteren
udtrykker det, umuligt at remedere i hans alle Slags u fo r
svarlige, haarde og forargelige Forhold. Han maa fjærnes
og en ny Spisemester antages. Da foretager han i de fø r
ste Dage af 1697 et nyt Fremstød, idet han affatter en
meget udførlig Betænkning over, hvad der bør gøres for
Akademiet, og forelægger den for en af Kongen nedsat
Kommission, som Overhovmesteren selv har ønsket til
Sagernes Overvejelse, nu da den tidligere Ordning med
Patronerne ikke mere eksisterer1). Her fremhæver han
atter, og med større Fjmd end nogensinde før, at Bygnin
gen maa fornyes; den er ikke værd at bære Navn af en
kongelig Fundation, thi de tvende inderste Huse, det ene
understøttet, er begge overmaade brøstfældige og raver til
Fald for hvert Vejr, som paakommer. Det er gennem alle
den foregaaende Sommers Forhandlinger og Undersøgel
9 Aktst. 59.




