172 / 605
162
Det ridderlige Akademi i København
3 Akademiets Sager, saaledes at hans Betænkninger om
dets Tarv behandles i Konseillet og ikke i noget Kollegium.
Disse Krav, som Marcus Gjøe stadig stiller, er ikke saa
urimelige, som de synes; det er en Kendsgerning, at hans
mange diplomatiske Rejser havde slugt hans Formue og
at dette ikke skyldtes Ødselhed, men var en naturlig Følge
af de Krav, der stilledes til en Ambassadør, der skulde
optræde ved Hofferne i Versailles eller Madrid. Udgif
terne blev ogsaa kun mangelfuldt og uregelmæssigt re
funderet. Netop for disse senere Aar kan man faa noget
Indblik i Marcus Gjøes Økonomi, og det er tydeligt, at
det ikke var nogen billig Historie at være kongelig dansk
Gehejmeraad; det er da let forstaaeligt, at han hverken
vilde eller kunde have Udgifter af at beklæde det b ryd
somme Hverv som Akademiets Overhovmester1). Paa
disse Forslag falder nu kongelig Approbation, og en Række
af de vigtigste Punkter gaar ind i de allerede omtalte Sta
tuter, som Patronerne udarbejdede i Sommerens Løb,
hvorved Marcus Gjøe ganske naturligt stadig har været
med til Drøftelserne. Ligeledes ordnes ogsaa Forholdet til
Rentekammeret med dette Kollegiums økonomiske Sty
relse af Stiftelsen ved nærmere Regler2).
Nogen Vanskelighed har Personalet voldt. Om adskil
lige af de fra Schindel nedarvede Betjente maa Marcus
Gjøe erklære, at de ikke duer meget, og at man maa søge
at finde andre og bedre. Værre er det dog med Underhov
mesteren eller som han nu skal hedde Inspektoren, Ken-
ckel; han havde faktisk regeret Akademiet det sidste Aar,
Schindel levede, og ha r ogsaa haft den Ambition at blive
Magthaver af Navn, da Overhovmesterstillingen blev ledig.
Her havde Patronerne imidlertid ganske vendt det døve
Øre til. Nu havde jo Kenckel været ivrig nok for at fast-
slaa, at Akademiet under von Schindels Regimente gik sin
‘) G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, I, 13 ff.
2) Aktst. 49—50.