168 / 605
158
Det ridderlige Akademi i København
miet, uden at dog Marcus Gjøe giver nogen nærmere Moti
vering for dette Forslag. Mærkeligt nok skal derimod de
fleste Exercitiemestre bo udenfor Huset, saaledes Danse
mesteren, Fægtemesteren og Sprogmesteren, der liver skal
have 200 Rdlr. i aarlig Løn, medens Tegnelæreren kun
ansættes til det halve. En Sproglærer havde ganske vist
intet med videnskabeligt Studium at gøre, idet der kun af
ham krævedes praktisk Færdighed i de moderne Sprog
i Tale og Skrift, men alligevel er det jo lidt haardt, at
han ikke vurderes højere end Danselæreren. Den omhyg
gelige og loyale Mand slutter sine Betænkninger med at
henvise til de mange Aar, han har arbejdet trofast i Kon
gens Tjeneste, og med at forsikre, at han ogsaa for Resten
af sit Liv vil ofre alle sine Kræfter for det, som Kongen
maatte betro ham; til Belysning af hans gammeldags tro
faste, i bedste Forstand fornemme Tænkemaade, er disse
Udtalelser særdeles lærerige, naar man er trængt igennem
den snørklede Stil og svulmende Overflod af Ord; Under
tonen er en ganske anden end i von Schindels slimede
Kryberi.
Et kongeligt Reskript af April Maaneds sidste Dag læg
ger derefter Akademiets Styrelse i Marcus Gjøes Hæn
der1), og hermed begjmder hans ivrige, men haahløse Be
stræbelser for at sætte Stiftelsen paa en god Fod. Da Kon
gen ikke har gjort nogensomhelst Resolutioner paa hans
Forestillinger, men blot kort og godt overdraget ham Aka
demiets Styrelse, maa man gaa ud fra, at det blot er Me
ningen, at han i hvert Fald foreløbig skal overtage hele
Stiftelsen, som den er efterladt af von Schindel, men han
tilskriver derfor straks Patronerne for at gøre dem ind
lysende, at dette er umuligt2). Han har nu aflagt Besøg
i Huset paa Nytorv og med egne Øjne set, at det er saa
daarligt og faldefærdigt, at der ikke der lader sig indrette
*) Aktst. 41.
2) Aktst. 42. Prot. 3, 466 ff.