170 / 605
160
Det ridderlige Akademi i København
førlige Forskrifter for, hvad Mad og Drikke der skal ser
veres ved de forskellige Borde, hvoraf man faar et for
træffeligt Indtryk af, hvor vidtløftig og besværlig en stor
Husholdning i hine Tider har været: mange Retter og
utrolige Mængder af Mad, tilberedt og frembaaret af hele
Regimenter af Tjenerpersonale i Kokken og Spisesal. Intet
Under, at de Drenge, for hvem al denne Staahej blev gjort,
maatte faa mærkelige Forestillinger om deres egen Stilling
og Betydning i Samfundet.
Denne Ordning af Akademiets Husholdning var af stor
Betydning for Marcus Gjøe, som et vigtigt Skridt i Ret
ning af at faa hele Virksomheden i Gang, og i varme Ud
tryk giver han sin Stemning Luft i en Betænkning, som
er indgivet Dagen efter Stadfæstelsen af Badens Kontrakt.
At det netop er Pinsedag, tager han for et godt Varsel
for Akademiets Fremtid og beder nu Kongen om, at Aka
demisterne maa faa faste Pladser til at overvære Guds
tjenesten i det kongelige Slotskapel, som en Slags hø j
tidelig Stadfæstelse af Akademiets kongelige Karakter og
nære Tilknytning til Majestæten og hans Hof1).
Glæden var dog ikke varig. De økonomiske Forhold er
stadig besværlige, og Overhovmesteren har mange Ube
hageligheder af, at Spisemesteren ikke kan klare sig, men
maa forlange Penge forud, medens Marcus Gjøe helst slet
ikke vil have noget med hans Regnskab at gøre, da den
hele Økonomi rettelig bør staa under Rentekammerets di
rekte Tilsyn, eftersom Pengene til alle Anskaffelser og
alle Indkøb til Husholdningen maa anvises fra dette Kol
legium. Saa mangelfuld er endnu hele Ordningen, at man
ikke engang har Folk til at bortkøre Affald og Skarn,
der henligger i saa stor Mængde, at det ligefrem betyder
en Fare for at fremkalde Sygdom i Huset, og vil give to
Karle med Heste og Vogne nok at bestille med Bortkørsel
‘) Aktst. 45.