Det ridderlige Akademi i København
163
Opløsning imøde, men det var ham paa den anden Side
ikke behageligt, at den nye Overhovmester for stærkt u n
derstregede Elendigheden, hvorved hans eget Arbejde for
at bringe Stiftelsen paa Fode blev underkendt. At det
har staaet slet til, er sikkert nok, men Kenckel ønsker dog.
naar han skal forblive ved Akademiet ogsaa som Inspek
tor, at faa sin Betydning og Uundværlighed fastslaaet, og
han andrager nu om, at han maa fritages for Professor
gerningen, men som Inspektor nyde samme Gage som
hidtil og Rang som Honorarprofessor. Marcus Gjøes Ind
stilling om dette Andragende røber ikke nogen varm In
teresse for Inspektoren; han kan paa ingen Maade an
befale at give ham Rang over de andre Professorer, men
mener, at hvis han kun vil være Inspektor, kan han faa
Titel af Kancelli- eller Justitsraad, særlig da det formo
dentlig er hans Agt snarest al søge andet Embede, og af-
gaar han som Professor, maa en anden snarest ansættes
i hans Sted. Noget varm t Ønske
0111
at beholde Kenckel
har Marcus Gjøe ganske sikkert ikke næret; han frem
hæver oftere i sine Betænkninger, at det er en afgjort Nød
vendighed, at Inspektoren bor paa Akademiet og fører
det daglige Tilsyn, og da Kenckel ytrer Ønsker
0111
at fra
træde som Inspektor og kun fortsætte som Professor, ser
det ud, som Overhovmesteren har villet benytte dette til
at blive ham kvit; det var heller ikke saa mærkeligt, da
Kenckels Beretninger strutter af Selvglæde og inderlig Over
bevisning om, at det er ham, der holder hele Akademiet
paa Fode. I Marcus Gjøes Erklæring om Kenckels Ansøg
ning om Rang ses det da ogsaa tydeligt nok, at han
ikke h a r noget brændende Ønske om at holde paa
ham1).
Det var vel ikke noget stort Udbytte, Marcus Gjøe havde
ud af alle sine Anstrængelser den første Sommer, han
*) Aktst. 51—52.




