HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Det ridderlige Akademi i København

163

Opløsning imøde, men det var ham paa den anden Side

ikke behageligt, at den nye Overhovmester for stærkt u n

derstregede Elendigheden, hvorved hans eget Arbejde for

at bringe Stiftelsen paa Fode blev underkendt. At det

har staaet slet til, er sikkert nok, men Kenckel ønsker dog.

naar han skal forblive ved Akademiet ogsaa som Inspek

tor, at faa sin Betydning og Uundværlighed fastslaaet, og

han andrager nu om, at han maa fritages for Professor

gerningen, men som Inspektor nyde samme Gage som

hidtil og Rang som Honorarprofessor. Marcus Gjøes Ind

stilling om dette Andragende røber ikke nogen varm In

teresse for Inspektoren; han kan paa ingen Maade an

befale at give ham Rang over de andre Professorer, men

mener, at hvis han kun vil være Inspektor, kan han faa

Titel af Kancelli- eller Justitsraad, særlig da det formo

dentlig er hans Agt snarest al søge andet Embede, og af-

gaar han som Professor, maa en anden snarest ansættes

i hans Sted. Noget varm t Ønske

0111

at beholde Kenckel

har Marcus Gjøe ganske sikkert ikke næret; han frem

hæver oftere i sine Betænkninger, at det er en afgjort Nød

vendighed, at Inspektoren bor paa Akademiet og fører

det daglige Tilsyn, og da Kenckel ytrer Ønsker

0111

at fra

træde som Inspektor og kun fortsætte som Professor, ser

det ud, som Overhovmesteren har villet benytte dette til

at blive ham kvit; det var heller ikke saa mærkeligt, da

Kenckels Beretninger strutter af Selvglæde og inderlig Over

bevisning om, at det er ham, der holder hele Akademiet

paa Fode. I Marcus Gjøes Erklæring om Kenckels Ansøg

ning om Rang ses det da ogsaa tydeligt nok, at han

ikke h a r noget brændende Ønske om at holde paa

ham1).

Det var vel ikke noget stort Udbytte, Marcus Gjøe havde

ud af alle sine Anstrængelser den første Sommer, han

*) Aktst. 51—52.