Det ridderlige Akademi i København
161
i fjorten Dage. Værst er det dog, at alle hans Paamindel-
ser om at faa
F t y g n in g e n
sat ordentligt i Stand stadig ikke
fører til noget positivt Resultat. Alle hans Ønsker frem
bæres paany i en Betænkning af Patronerne af 15. Maj
16951); her fremhæves ogsaa Nødvendigheden af Bygnin
gens Istandsættelse; Planerne for Staldens bedre Ind ret
ning med alle nødvendige Anskaffelser og Ansættelse af
Personale fremstilles, idet bemærkes, at Berideren Johan
Friedrich Tillemann er udset til at indtage den fornemme
Stilling som Staldmester. Foruden Lærerne og Undervis
ningen, hvorved der er saadanne Mangler, at det betyder
en virkelig Fare for hele Akademiets Ry, men som i anden
Sammenhæng skal omtales, behandles det underordnede
Personale, som Overhovmesteren har anset det for for
nødent at ansætte, og den store Mængde forskelligartet
Inventar, der maa anskaffes. Ligeledes indstilles Overhov
mesterens Forslag om, at det hele Regnskab med Økono
mien kommer direkte under Rentekammerets Bestyrelse,
som Tilfældet er med saa mange andre kongelige Stiftel
ser, saaledes at han intet har dermed at bestille. Marcus
Gjøes Forslag
0111
Ansættelse af Sekretær og Underskriver,
0111
Liberi til Pedellerne og Justits-Sessionens formfuld
endte Gennemførelse bliver nu ogsaa optaget af Patro
nerne. Endelig følger de ogsaa Marcus Gjøe i hans Krav
paa, at han beholder, hvad der iforvejen var ham tillagt
som Pension for hans Tjeneste i Diplomatien eller Gage
som Gehejmeraad, der var 1500 Rdlr., foruden den samme
Løn, som von Schindel havde haft, nemlig 2000 Rdlr.,
at han maa faa nogen extraordinær Fljælp til at indrette
sig i Akademiet, da dette bliver ret dyrt, naar det skal
ske paa en for Stillingen og Stiftelsen passende Maade;
endelig at han maa være fritaget for alle extraordinære
Paalæg, og at han maa have direkte Adgang til Kongen
*) Aktst. 46—47. Marcus Gjøes Kopibog, hvori mange Breve om Ord
ningen af de økonomiske Forhold.




