174 / 605
164
Det ridderlige Akademi i København
arbejdede med Akademiets Rekonstruktion, indtil han
kunde overtage Bestyrelsen; men saa nogenlunde fik han
dog Driften i Gang, omend endnu under højst tarvelige
Vilkaar, da det gik meget langsomt med at faa alle de
Forbedringer, som stod paa Papiret, ført ud i Virkelig
heden. Han maa dog have faaet Overhovmesterlejlig-
heden sat saaledes istand, at han kunde flytte ind, efter
som han solgte den Gaard paa Købmagergade, hvor han
hidtil havde boet1). I de nye Statuter havde han faael
Patronerne til at indsætte mange smukke Ting, men de
fleste var foreløbig Løfteparagraffer, usikre Veksler paa
Fremtiden. Men Marcus Gjøe er heller ikke den Mand,
der lader det blive ved Løfterne; ogsaa efter at Statuterne
er udgivet i September Maaned, arbejder han videre med
sine Reformer og indsender Bemærkninger om, hvad der
bør foretages. Han opnaar, at der i Begyndelsen af 1696
udstedes en ny kongelig Forordning om Akademiet, der
vel i Hovedsagen blot gentager de hidtil gældende Grund
bestemmelser fra den gamle Fundats, men alligevel maatte
virke som en fornyet og bestyrket Fundats efter al den
Uorden og Opløsning, der havde fundet Sted i de Aar.
der var gaaet, siden første Fundats blev udstedt2). Denne
Forordning har dog øjensynlig heller ikke tilfredsstillet
Overhovmesteren, der dels ønskede, at Akademiet skulde
spille en større Rolle i den hele højere Undervisning, dels
vilde have langt nøjere præciseret baade Stiftelsens hele
Karakter og sin egen Stilling. Han ønsker saaledes en
kongelig Forordning om, at de, som aspirerer til militær
Tjeneste, skal have frekventeret Akademiet i det mindste
et Aar, da en Paragraf i den Retning i den sidst udgivne
Forordning ikke er tydelig nok3). For at ikke den store
Tjenesteiver, der jo sikkert nok har skabt nogen Irrita-
*) Wad: anf. St.
2) Aktst. 56.
8) Aktst. 57.