HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Det ridderlige Akademi i København

169

hele har den fornemme Gehejmeraad sikkert forstaaet at

indgyde alle en saadan Respekt, at der ingen alvorlige

Uordener fandt Sted. Kun om een graverende Disciplinær

sag fra denne Tid har vi positiv Efterretning; en ung Aka

demist, Jørgen Rosenkrantz, der var Christopher Linde-

nows Myndling, men havde lagt sig ud baade med ham

og med sin øvrige Familie, havde forlovet sig med en

Pige, der tjente i Kancelliraad Moths Hus, og det kostede

Marcus Gjøe megen Umage at faa den »unge Mand til at

indse sin Fejl og bryde Forbindelsen, der vilde have været

hans Velfærds totale Ruin1).

At naa de Maal, han havde sat sig, blev dog ikke fo r

undt den pligttro og arbejdsomme Mand. Dertil kom nu

ogsaa, at han, skønt ikke særlig gammel, var ret svagelig,

og kun et Aarstid efter hin sidste Forordnings Udstedelse

kom han til at virke.

I April 1698 døde han, og dermed var det ogsaa ude

med Akademiets Saga, skønt det levede endnu en halv

Snes Aar.

Mange gode Betingelser havde Marcus Gjøe besiddet for

at udrette noget paa den vanskelige Post som Reorgani-

sator og Leder af det ridderlige Akademi. Hans store Iver

og Arbejdsomhed lod ham ikke vige tilbage for nogen

Vanskelighed eller Anstrængelse; den rige Menneskekund

skab, han havde erhvervet under de mangeaarige Ophold

i Udlandet og ved Udførelsen af ofte meget vanskelige

Hverv som Diplomat, maatte være en god Ballast paa

denne Fart; at Akademiet begyndte at consolidere sig og

vinde frem i de tre Aar, Marcus Gjøe stod for Styret, er

ogsaa en Kendsgerning, men det var for kort et Tidsrum

til, at der deraf kan drages nogen begrundet Slutning.

Mange Vanskeligheder havde han ogsaa at kæmpe med:

ved Siden af sine gode Evner og fortrinlige Kundskaber

var Marcus Gjøe præget af en let forklarlig Slægtsstolt-

1) Marcus Gjøes Kopibog fol. 197.