182 / 605
172
Det ridderlige Akademi i København
IV. F r e m m e d e F o r b i l l e d e r .
Helt forstaar man ikke det københavnske Akademi, dets
Formaal, dets Virksomhed og dets Skæbne, uden Kend
skab til de Akademier af lignende Art, som i Tider
nes Løb var bleven oprettet ude omkring i Europa. Fo r
skellige saadanne Stiftelser nævnes lejlighedsvis under
Forhandlingerne baade i Schindels og Marcus Gjøes Tid,
men k lart og præcist henvises der ikke til noget bestemt
Forbillede blandt de fremmede Institutioner; kun paa de
tyske Akademier i Halle, Tübingen og Wolfenbüttel hen
peges der med noget Eftertryk, men nærmere Oplysning
om, i hvilken Grad og paa hvilke Omraader man har
taget dem til Forbillede, fahr vi ikke. Nu vil det vise sig,
at et Par tyske Akademier indtil Enkeltheder i Organisa
tionen var Forbillede for vort eget, men disse Læreanstal
ter staar atter paa en dybere historisk Baggrund, som man
maa kende lidt til for at begribe den hele Sammenhæng
og dermed Akademiernes Betydning i Undervisningens og
Aandslivets Historie1).
Den Overklassedannelse, der i femtende og sekstende
Aarhundrede havde udviklet sig og fra Italien udbredt sig
til Frankrig og Spanien, havde skabt et nyt Dannelses
ideal, hvis Forudsætninger laa i de efterhaanden ændrede
politiske Forhold, der naturligvis atter hang sammen med
dybtgaaende økonomiske Forskydninger. Den egentlig
lærde Dannelse, som havde sit Arnested ved Universite
terne, blev til en vis Grad fortrængt af en Dannelse for
Mænd, der skulde finde Anvendelse i Hoftjeneste, Diplo
mati og Administration, saavel den civile som den mili
tære, eller nøjere bestemt den Bevægelse, man plejer at
give den intetsigende Betegnelse Renaissancen, skabte nye
*) Friedrich Paulsen: Geschichte des gelehrten Unterrichts 8 I, 514 ff.;
dette indholdsrige Værk lader dog for Akademiernes Historie en Del
tilbage at ønske.