187 / 605
Det ridderlige Akademi i København
177
styret af Administratorer, en reformert Franskmand fra
Grenoble Tilladelse til at oprette et Ridderakademi, fore
løbig blot for to Aar1). Det var ingen Tilfældighed; som
i Tübingen og andre Steder i Tyskland var det de franske
Akademier for ridderlige Øvelser, der stod som Forbillede,
og ligesom Franskmænd var uundværlige, naar nogen
skulde lære at fægte eller danse, regnedes det ogsaa for
nødvendigt at have dem med, naar et saadant Akademi
skulde indrettes.
Efter at den unge Kurfyrst Friedrich i Aaret 1688 havde
tiltraadt Regeringen i Brandenburg, fattede han Interesse
for denne Stiftelse. Franskmanden blev sat paa Pension,
medens den fyrstelige Staldmester Anton Günther von
Berghorn mod en aarlig Løn af 600 Thaler og anden Støtte
og Begunstigelser fik overdraget at anlægge en Ridebane
og antage gode Lærere i ridderlige Exercitier og fremmede
Sprog2). Ogsaa her møder vi altsaa en Begyndelse med
en ren Exercitieskole under en fremmed Exercitiemester
og siden en gradvis Udvidelse til et ridderligt Akademi.
Grunden til Ændringen er ikke bekendt; muligvis har den
franske Emigrant været uduelig, eller man har vel snarere
fundet det rimeligt, naar man udvidede Læreanstalten og
gjorde den mere anselig, da at sætte en af Landets egne
ansete Mænd i Spidsen for den.
Da Kurfyrsten i 1691 besøgte Halle, fandt han Ridder
akademiet godt besøgt og i blomstrende Stand, og han
besluttede at faa et Universitet oprettet paa Stedet. Denne
Udvikling, der førte til Oprettelsen af Halles senere saa
betydningsfulde og særprægede Universitet og til Ridder
akademiets Forsvinden, hang imidlertid sammen med per
sonlige Forhold, hvori man først finder den fulde F o r*) I. P. Ludevig: Consilia Hallensium Jureconsultorum, II 36 f.
2) Ludevig anf. St. 38 ff. n. 168. Wilhelm Schräder: Geschichte der
Friedrichs-Universität zu Halle, Anlage 3.