192 / 605
182
Det ridderlige Akademi i København
nyere Tids Brydning med Middelalderen, kommer først
helt til Udfoldelse gennem det attende Aarhundredes saa-
kaldte Oplysningsphilosophi, som dog ved sin populære og
let tilgængelige Karakter i alt for høj Grad er bleven op
fattet som Tidens vigtigste eller endog eneste Strømning.
Saa vel Kant som Romantiken vil være uforstaaelig, hvis
man ikke erindrer, at Tidens hele videnskabelige Liv i
ikke mindre Grad er bestemt af Leibniz og Isaac Newton,
men omvendt maa man klare sig, atOplysningsphilosophien
har sine Rødder i de Teorier om Naturret og naturlig
Religion, som mere end et Aarhundrede tidligere var frem
stillet, og paa dette Punkt har Ridderakademierne mere
ved Lærernes videnskabelige Indsats end ved deres Op
dragelse af de unge været et Ferment af Betydning.
Professorerne i Halle virkede baade ved Akademiet og
ved det nye Universitet, som grundedes i disse Aar. Efter -
haanden sygnede dog Akademiet hen, og Grunden hertil
var ikke blot, at Interessen samlede sig om at bringe det
nye Universitet frem, men ogsaa de urolige Krigsforhold
i Tyskland henimod Aarhundredskiftet, mest af alt dog
utvivlsomt det Forhold, som overalt gjorde sig gældende,
at Akademiets Drift var altfor dyr i Forhold til det Antal
Disciple, der søgte det; her som alle andre Steder var den
Adel, der skulde sende sine Sønner til Akademiet, hver
ken talrig eller pengestærk nok til at opretholde det, og
hvad der var værre, dens Interesse for at skaffe de unge
en god Uddannelse var altfor svag, da Erfaringen viste,
at de meget vel kunde komme frem uden Akademiet og
overhovedet uden nogen Uddannelse; Familieforbindelser
og politiske Kamarillaer var mere værd end selv nok saa
gode Kundskaber.
I Halle fik Samuel Stryk den Stilling, man havde til
tænkt ham i København som Lærer ved Akademiet og
Universitetet samtidig, og i denne Forbindelse mellm de
to Læreanstalter er der Lighed mellem København og