HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Det ridderlige Akademi i København

183

Halle. Ved nærmere Betragtning vil man dog snart se, at

i Tingenes Forløb var Forskellen større end Ligheden; i

København var der intet Liv i Universitetet, og en lang

Aarrække skulde hengaa, før det atter kom til Kræfter,

medens det nye Universitet i Halle fik en hurtig Opblom

string, der kom til at faa stor Betydning i tysk Aandsliv

i det følgende Aarhundredé; og denne rige Begyndelse

skyldtes ikke blot Thomasius’ populære, let tilgængelige

Philosophi, Rets- og Morallære, men vel nok saa meget den

langt dybere og rigere Aand, August Hermann Francke,

der er Sjælen i den tyske Pietisme, som bryder den Ortho-

doxiens haarde Skal, der havde kvalt saa mangen Livs

spire indenfor Theologien. Endelig blev Halle ved Chri

stian Wolfs Virken Midtpunkt for den Philosophi, som

dannede Afslutningen paa den videnskabelige Tænknings

store klassiske Tidsalder.

Ogsaa denne Tænknings største Aand indenfor tysk

Videnskab, Gotfried Wilhelm Leibniz, havde stor Interesse

for Indretning af Akademier med en mere fri og moderne

Undervisning i Modsætning til den lutherske Orthodoxis

Systematik i Philosophi og Theologi, som var herskende ved

saa mange tyske Universiteter; det var dog for ham andre

Synspunkter, der var afgørende end for Thomasius, den

eksakte videnskabelige Erkendelseslære og den naturphilo-

sophiske Metafysik, der, som allerede antydet, var en lige

saa betydningsfuld Faktor i den følgende Tids Aandsliv

som den moraliserende Oplysningsphilosophi. Ogsaa han

var udgaaet fra Leipzig, hvor Faderen var Kollega med

Thomasius’ Fader, og han var Discipel af dem begge.

Ogsaa han forlod den gamle akademiske Baas, men i

Modsætning til Thomasius fand t han aldrig det ydre

Virkefelt, som passede for ham; hans mægtige Geni maatte

sprænge alle Rammer, og han forblev sit Liv igennem,

trods al Frekvens med den lærde Verden og med politiske

Kredse’ det ensomme Ingenium, som først langsomt og ad