191 / 605
Det ridderlige Akademi i København
181
sistorium, hvor han blev dømt til at have forbrudt sin Ret
til at holde Forelæsninger og til at udgive noget litterært
Arbejde; hermed var hans Stilling i Leipzig umulig,
da han maatte leve af sin akademiske Virksomhed, men
yderligere udgik der en Ordre til at arrestere ham, hvilket
jo nok tør betegnes som en noget haardhændet og ikke
vel forsvarlig Angrebsmaade. Han forlod da straks Leip
zig og drog til Berlin, hvor han blev vel modtaget.
I Begyndelsen af 1690 fik Thomasius Bestalling som
kurfyrstelig-brandenburgsk Raad og Professor juris og
Ordre til at begive sig til Halle, hvor han skulde holde
Forelæsninger over Philosophi og Ju ra ved det reorgani-
serede Ridderakademi. Dette var et særdeles forstandigt
Træk af den brandenburgske Regering; den sikrede sig en
Mand, der ved sine Skrifter og sin akademiske Virksom
hed i Leipzig havde vundet stor Popularitet i den stude
rende Ungdom. Den store Yndest, som Thomasius nu og
senere kunde glæde sig ved, skyldtes baade hans gode og
let tilgængelige Form og livfulde Fremstilling, og hele
Indholdet af, hvad han havde at meddele. Tilknytningen
til Akademiet i Halle passede godt med Thomasius’ Popu-
lærphilosophi og praktiske Morallære.
Medens det ikke lykkedes at drage den berømte Samuel
Pufendorf til Halle, lod Thomasius’ gamle Lærer fra
Frankfurt Samuel Stryk sig bevæge til at følge Kaldelsen,
og Retsvidenskaben — Tidens ejendommelige Kontami
nation af Romerret og Naturret — kunde udfolde sig fro
digt ved Halles Akademi. Dette er et Moment af historisk
Betydning, idet Akademiet, i Forening med et Par andre
Stiftelser af lignende Karakter, bliver et vigtigt Led i Ud
viklingen, da Naturret og Moralphilosophi her træder stæ r
kere i Forgrunden, end det havde været Tilfældet ved
Universiteterne, hvor det egentlige Romerretsstudium al
tid havde bévaret Herredømmet. Den praktiske og m o ra
liserende Kulturphilosophi, der betegner den ene Side af den