198 / 605
188
Det ridderlige Akademi i København
Det viser sig saaledes, at de ældre og mere bekendte
fremmede Akademier ikke h a r h aft nogen nævneværdig
Indflydelse paa Organisationen af det københavnske, i
ethvert Tilfælde kun indirekte gennem de Wolfenbiittel-
ske Statuter, og for saa vidt der var en Række Forhold,
der gik igen ved alle Akademier af lignende Art. Heri
ligger nu ogsaa Forklaringen paa, at Københavns Aka
demi ikke eller kun i meget ringe Grad tager det soranske
til Forbillede, skønt det siges, at det skal være en F o rt
sættelse deraf, og man ved Affattelsen af S tatuterne be
toner, at ogsaa de soranske h a r været betrag tet som
Grundlag. Det soranske Akademi var i 1643 bleven u n
derkastet en gennemgribende Æ ndring i sin O rganisa
tion, der nærmede det til K arakteren af et Universitet, og
om noget saadant var der ikke Tale i København, livor
m an i Forvejen havde Universitetet, hvis Læ rere beny t
tedes ved Akademiet; her havde m an omvendt ikke som
i Sorø en Skole, hvis Disciple ofte gik over i Akademiet.
I Realiteten er saaledes det københavnske R idderaka
demi ikke, som det ofte blev sagt, at op fatte som Sorø
Akademi genoplivet for en ko rtere Aarrække. Det er en
særegen Institution, der til Forudsæ tning h a r ikke blot
og ikke i første Række det forsvundne Sorø Akademi,
men i langt højere Grad de tyske R idderakadem ier, der
oprettedes eller genoprettedes efter Trediveaarskrigen;
karak teristisk Baggrund for disse er Krigene og det deraf
fremgaaede Krav
0111
, at R idderakadem iernes E lever og
saa uddannes til Officerer, og den gennem førte Enevælde,
der gav Adelen en anden Stilling end tidligere. Lignende
Betragtninger komm er netop frem i Marcus Gjøes fo r
skellige Forslag til en fo rbedret Ind retn ing af Akademiet.
Derimod var det københavnske Akademi ikke uden
Indflydelse p aa den Ordning, der en M enneskealder efter
dets Ophævelse blev tru ffet i Sorø, da m an nedlagde Sko
len og brugte dens Midler til Ind retn ing af et Akademi
for den tyske Hofadel.