183 / 605
Det ridderlige Akademi i København
173
Dannelsesformer, ikke saaledes, at boglig eller hum an i
stisk Dannelse blev mere almindelig eller trængte dybere
ned i Samfundet end tidligere — snarere tværtimod, men
saaledes, at der udformedes en boglig Dannelse i F o rt
sættelse af Universiteternes gamle Artes-Studier, som meget
snart gik over til at være begrænset til Universitets- og
geistlige Kredse, og ved Siden deraf, meget snart som Mod
stykke dertil, opstilledes det nye Dannelsesideal, som i
udpræget Grad er et Overklasseideal og oprindelig rum
mer hele den nye Tids udprægede Aandsaristokratisme,
som meget snart udhuledes til tomt Aandshovmod. Ade
lens Ungdom søgte ikke længere Uddannelse i Theologi
og Jura ved Europas gamle ansete Fakulteter, fordi dens
Maal blev andre end tidligere, og Følgen var, at Univer
siteternes Anseelse sank baade i katholske og protestan
tiske Lande. Man søgte at skabe en ny Form for Lære
anstalter, bestemt af det nye Formaal.
Udgangspunktet ligger i de italienske Hoflærdes In te r
esse for Fyrstesønnernes Opdragelse, og hertil kommer
den ligeledes i Italien opstaaede Interesse for at samle Fo r
skere og Studerende i Institutioner, der paa en Gang var
en Forening af jævnbyrdige Lærde, der havde fælles Forsk-
ningsformaal, og yngre Studerende, der oplærtes og under
vistes. Akademier kaldte man disse Organisationer efter
det antike Forbillede, som man vilde genoplive, men der
var paa dette Punk t saa lidt som i alle andre Henseender
Tale om et saa afgørende Brud med Fortiden, som man
allerede dengang mente, og som det navnlig siden saa
stærkt er fremhævet, naar man vilde stille Renaissancens
Opdragelse i Modsætning til Middelalderens. Ogsaa ved
Middelalderens Universiteter var Overgangen fra den unge
Scholasticus til den docerende Magister jævn og gradvis,
og Samarbejdet mellem ældre og yngre et fremtrædende
Karaktertræk. Forskellen laa i Bruddet med Middelalde
rens formelle Methode og det herskende System af Eksa