Det ridderlige Akademi i København
157
Regimente. Endelig skal Vask og Rengøring besørges af
en Kvinde eller Oldfrue, der lønnes med 30 Rdlr. og Ko
sten, med tre eller fire Piger, hvis Løn er beskedent ansat
til
8
Rdlr. aarlig til hver.
Stalden var ogsaa for Marcus Gjøe af synderlig Vig
tighed; helst bør der være 30 Heste, en til hver Akade
mist, og
6
å
8
Staldknægte til at passe de kostbare Dyr.
Under Staldmesteren staar en Berider med 300 Rdlr.s
aarlig Løn foruden Kosten og en Creat eller Medhjælper,
der ligeledes foruden Kosten maa have 100 Rdlr. Om
Staldknægtenes Løn vil Marcus Gjøe mærkeligt nok ikke
gøre Forslag.
Om Bygningens Istandsættelse tør han ikke udtale sig,
da han endnu ikke kender den, men da han mener at
have bragt i Erfaring, at den er yderst medtaget og falde
færdig og iøvrigt for lille og uanselig til at rumme Aka
demiet, som det efter hans Opfattelse bør være, antager
han, at de Summer, der er nævnt til Istandsættelsen, er
altfor ringe; dertil kommer, at der skal skaffes en stor
Mængde fornødent Inventar, baade til Akademisternes Væ
relser, til Overhovmesterens Lejlighed og til Brug ved Øko
nomien; hertil behøves 1500 Rdlr. straks og siden aarlig
ikke mindre end 900.
Hele denne detaillerede Opstilling viser, med hvilken
Grundighed Marcus Gjøe tog den Opgave, der var stillet
ham, at udtale sig om en Genrejsning af Akademiet. Her
til kommer endda, at han anstiller Beregninger over Læ
rerne, baade Exercitiemestrene og Professorerne. Særlig
Vægt ligger der paa Professoren i Historie og Latin, der
ogsaa er Inspektor og maa have Ophold i Akademiet,
hvorfor han foruden Kosten maa have en Løn af 400
Rdlr. Ogsaa Professoren i Mathematik eller Regning bør
bo i Akademiet, men ansættes til 100 Rdlr.s mindre Løn
end sin historiske Kollega, medens den juridiske Professor
skal have 400 Rdlr. og desuden ligeledes bør bo i Akade-




