165 / 605
Det ridderlige Akademi i København
155
af de udenlandske Akademier, der er opbygget saaledes,
som det københavnske hidtil har været, haft nogen Be
standighed, alene med Undtagelse af det ridderlige Aka
demi i Paris. Vil man fastholde at følge denne Vej, maa
man nøjagtigt udforme de Privilegier og Begunstigelser,
man vil give den Mand, som tør paatage sig Hvervet. Vil
man derimod gøre Akademiet til en rent kongelig Stif
telse, maa det indrettes saa anseligt og paa saa solidt et
Grundlag, at det kan nyde Anseelse i Udlandet og hævde
en Stilling, der ikke er ringere end de mest søgte frem
mede Akademier, som det Tiibingske og det Wolfenbiittel-
ske. Noget af det første, der bliver at gøre, er derfor at
indrette en anstændig Bygning, hvor der er god Plads til
30 Akademister, eller i hvert Fald til 20, hvormed man vel
til en Begyndelse kunde nøjes, og en god Lejlighed til
Overhovmesteren og hans Familie, der netop for Stiftel
sens Værdigheds Skyld bør bo paa en standsmæssig
Maade. Naturligvis vil Overhovmesteren nøjes med det,
som det er, foreløbig, men skal det hele faa en passende
Skikkelse, vil der kræves stor Udvidelse og Fornyelse og
følgelig betydelige Bekostninger. En hel Række større og
mindre Ændringer i Akademiets hele Karakter anser han
for nødvendige for Anseelsens Skyld, deriblandt Smaa-
ting, der næsten virker komiske, som Anbringelse af det
kongelige Navnetræk over Porten og to Skildvagtposter
udenfor, og mere væsentlige som Forslaget om en Justits-
Session særlig for Akademiet, som af Patronerne blev
optaget i Forslaget til de nye Statuter. Denne Reform an
ser Marcus Gjøe med Rette for særdeles vigtig, og under
Henvisning til Forholdene paa Sorø Akademi i hans F a
ders Tid foreslaar han, at to Pedeller med Sølvsceptre
skal staa ved Dommersædet, naar Session holdes, og Ret
tens Medlemmer have Plads paa en Slags Tribune nogle
Trin over Salens Gulv. Ogsaa disse Ønsker faar han i det