162 / 605
152
Det ridderlige Akademi i København
tolvte Aar. Denne Distinktion har for saa vidt sin gode
Mening, som det maatte forudsættes, at Hovmesteren bi
bragte sin Myndling de fornødne Forkundskaber for at
følge Akademiets Undervisning med Udbytte.
Endelig tilstræbes det at give Akademiet stærkere Præg
af en lærd Undervisningsanstalt derved, at det faar Ret
til at lade udgaa Programmer, Orationer og Disputationer
ligesom Universitetet. I denne som i saa mange andre
Henseender i Forhandlingen i Aaret 1695 spores, at den
udpegede Overhovmester Marcus Gjøe nu havde begyndt
at faa et Ord med at sige i Laget. Patronerne fulgte aaben-
bart i Drøftelserne ofte hans Ønsker, og de har formo
dentlig saa meget hellere gjort det, som deres egen Rolle
nu var udspillet, og hele Styrelsen nu blev lagt i Hæn
derne paa den Mand, der, skønt ogsaa hans Ledelse kun
strakte sig over et kort Spand af Tid, dog er den betyde
ligste Personlighed i Stiftelsens hele Historie, og den, der
har gjort det største Arbejde for at naa et Resultat, der
nogenlunde kunde svare til det store Apparat, der var
bleven sat i Bevægelse.
III. M a r c u s Gj ø e .
Kongen havde mærkeligt nok henvendt sig til en Mand
af Danmarks gamle Adel, der ellers ikke i Enevældens
første Tid var vel anskreven paa allerhøjeste Sted. Ge-
hejmeraad Marcus Gjøe, der bag sig havde en lang Løbe
bane i Diplomatiens Tjeneste, havde paa dette Tidspunkt
i flere Aar været i Kongens Unaade; alligevel ha r man
dog følt sig overbevist om, at denne højtdannede og er
farne Mand havde væsentlige Betingelser for at overtage
den vanskelige Post, maaske ikke mindst, fordi han var
opdraget paa Sorø Akademi, hvor hans Fader havde været
Overhovmester1), og i en lang Aarrække som Skoleherre
9 Værket om Sorø I. 436; 608.