HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

148

Det ridderlige Akademi i København

ningen, men det er saa ødelagt og forfaldent, at det ikke

har nogen synderlig Værdi; det er egentlig Tanken at af-

købe hende det, men da hun uden videre lader det bort-

fjerne, finder man ingen særlig Grund til Beklagelse over

dette Tab.

Patronernes anden Hovedopgave var at gøre Udkast til

nye Statuter; dette Arbejde, der fører til, at Patronerne

selv forsvinder, strækker sig nogle Maaneder ind i den

nye Overhovmesters Styrelsestid og foregaar under Fo r

handlinger med ham; men det er dog væsentlig Patro

nernes Værk, udkastet inden Marcus Gjøe fik Ledelsen,

og betegner saaledes Afslutningen paa den Schindelske

Periode i Akademiets Tilværelse og Resultatet af de sørge

lige Erfaringer, man da havde indhøstet. Der foreligger

to gennemarbejdede Udkast, før Statuterne faar deres en

delige Form, som stadfæstes af Kongen under 14. Septem

ber 16951). Det foreslaas nu, at Akademiet skal have sin

egen Justits-Session eller Ret, bestaaende af Overhovmeste

ren som Præses og som Assessorer Professorerne i Theo-

logi, Jura, Eloqvents og Matematik, som skal paakende

alle interne Sager og Tvistigheder, som maatte forefalde

i Akademiet blandt Elever og Funktionærer. Da der h e r

ved unægtelig opstaar nogen Uklarhed om Overhovmeste

rens rent disciplinære Myndighed, genoptages i det næste

Forslag den gamle Bestemmelse om Overhovmesterens

Ret til at idømme Bøder, Arrest og total Relegation, men

rigtignok ogsaa med det Forbehold, at der i særdeles vig

tige Sager skal indhentes kongelig Afgørelse, uden at dette

er bragt i Overensstemmelse med den nye Paragraf om

Justits-Sessionen, der endog udførligere præciserer Aka

demiets Ret og fastslaar, at dets Medlemmer kun kan

søges i civile Sager ved denne deres egen Ret, hvorfra

der er direkte Appel til Højesteret. Herved er der bragt

*) Aktst. 38; 48; 54.