155 / 605
Det ridderlige Akademi i København
145
somt ogsaa i denne Stilling har udrettet en Del for at
forbedre Tilstandene, var der dog Grundfejl ved Institu
tionen, som han ikke var blind for, men som det ikke stod
i hans Magt at raade Bod paa, Fejl i Planen for Undervis
ningen og dermed i hele Akademiets Struktur og Mangler
i den økonomiske Organisation. Med det ringe Antal af
Akademister, Stiftelsen kunde rumme, og det store Appa
rat af Personale, baade tobenede og firbenede, maatte det
være umuligt at faa Organismen til at fungere.
Da Wiglas von Schindel døde 16. Marts 1695, var Aka
demiet aabenbart i en temmelig sørgelig Forfatning. To
Dage senere traadte Patronerne sammen til Raadslagning
om, hvad der nu var at gøre, og det fremgaar af de høje
Herrers Udtalelser, at de ikke ha r nogen stor Tro til Stif
telsens Eksistensmuligheder og ikke heller nogen synder
lig Sympathi eller Interesse for den. De dulgte Modsæt
ninger, der spores i Udtalelserne, og som skyldes det bitre
Fjendskab navnlig mellem Christian Siegfried von Pies
sen og Oversekretæren i Tyske Kancelli Thomas Balthasar
von Jessen, hindrer ikke, at deres Syn paa den forelig
gende Sag er væsentlig overensstemmende. De fleste af
dem vil nødigt have mere med den hele Sag at gøre, og
Oversekretær Jessens Forslag, at Patronerne selv skulde
skyde Penge sammen for at redde Akademiets Økonomi,
vinder ingen Bifald, ligesom hans Henstilling til Frederik
Gabel om indtil videre at paatage sig Styrelsen møder be
stemt Afslag under Henvisning til de store Fordringer, han i
Forvejen har paa Kronen; Gabel, der ellers altid var travlt
paa Færde, vilde ikke have en Charge, som m aaskekom til
at koste ham Penge. Det er jo iøvrigt forstaaeligt nok,
at hverken han eller de andre Herrer ønskede at betale
for at komme i en besværlig Stilling, særlig da de i F o r
vejen havde nok at passe, og de saa nødig, at man ind
gav Kongen denne Idé. At dog Virksomheden skal opret
holdes, er de enige om, sikkert fordi dette, som særlig