142
Det ridderlige Akademi i København
Overhovmesteren var syg. Han kunde ikke mere tage sig
af Ledelsen, og hans Sygdom er utvivlsomt bleven fo r
værret af de stedse siettere økonomiske Forhold; han
satte sin Formue overstyr paa det fortvivlede Eksperi
ment at stifte et ridderligt Akademi i et fremmed Land.
Da han døde i Begyndelsen af 1695, var Pengene opbrugt
og Akademiet stadig i en daarlig Forfatning.
Blandt Akademiets Tjenestemænd kom der snart til at
herske Utilfredshed og Mangel paa Iver for Arbejdet.
Lønnen var naturligvis for lille og Pligterne for store.
Berideren Johan Rudolph Mussel klager i Marts 1694
over, at han af Patronerne har faaet Ordre til at under
vise fire Gange om Ugen istedetfor tre og derfor ikke
faar tilstrækkelig Tid til at dressere Heste for andre,
hvorved han berøves sin Ekstrafortjeneste. Da Manden
er flink, foreslaar Patronerne, at der ydes ham 30 Rdlr.
aarlig som Tillæg til de 120, som han faar af Schindel, og
som maa anses for en temmelig ringe Betaling. Lignende
Klager fremkommer ogsaa fra Fægte- og Dansemesteren,
men Schindel er ikke i Stand til at forbedre Forholdene1).
Nogen let Opgave at holde god Orden i Akademiets
daglige Liv har det ganske sikkert ikke været. Pro
fessor Kenckel giver i sin udførlige Indstilling om Opret
telsen af en Underhovmesterstilling Indblik i de forskel
lige vanskelige Forhold, men han har tillige det optimisti
ske Syn, at alt med Tiden vil rette sig, og henviser til.
at ogsaa de kendte fremmede Akademier, f. Ex. de to
nærmeste Forbilleder i Halle og Wolfenbuttel, har været
Aar om at komme i blomstrende Tilstand. At Kenckel
her væsentlig tænker paa, at alt vil blive godt, naar han
selv faar Magten, kan jo ikke betvivles. Det har været
galt med Orden, Fred og Disciplin, hvorom ovenfor er
anført flere graverende Vidnesbyrd; men selv naar det
x) Komm. Prot. 3, 225 ff. Aktst. 35—36.




