151 / 605
Det ridderlige Akademi i København
141
dervisning, tager Patronerne Anledning til at indsende en
Relation til Kongen om Akademiets hele Tilstand1). Man
refererer Kenckels Skildring og optager ogsaa hans Kon
klusion, at der bør ansættes en Underhovmester, som
skal have det daglige Opsyn og være til Støtte for Over-
hovmesteren, ganske særlig fordi denne ved Svagelighed
ofte er forhindret i at tage sig tilstrækkeligt af Ledelsen.
At den nye Post skulde besættes med Kenckel var en
Selvfølge, og denne Tanke blev snart efter til Virkelig
hed, idet han i Slutningen af 1693 antages som Under
hovmester, og en Instruks for ham i denne Egenskab
udfærdiges af Patronerne og stadfæstes af Kongen2).
Denne Instruks viser tydeligt, at man vilde tage kraftige
Forholdsregler for at ordne Sagerne. Underhovmesteren
faar Ordre til meget nøje at overvaage, at alt gaar til,
som det bør, og stadig holde Patronerne underrettet om
Tilstanden. Han skal i alle Maader staa Overhovmesteren
bi og søge at tilvejebringe den rette Ligevægt mellem den
nes private Interesser og Akademiets nyttige Virken som
offentlig Stiftelse. Særlig stærkt paalægges det ham gen
nem en lang Række Forskrifter at vaage over den gode
Tone og sørge for Fred og Orden blandt Akademisterne,
men skønt Kenckel var virksom og ivrig i Tjenesten, lyk
kedes Opgaven dog ikke for ham: de alvorlige Uorde
ner, som allerede er omtalt, fortsattes ogsaa, efter at han
havde overtaget sit nye Hverv.
Med Kenckels Udnævnelse til Underhovmester var von
Schindel egentlig sat ud af Spillet. I hele Aaret 1694 høres
intet om Akademiets Tilstand; det har da gaaet sin jævne
Gang under Kenckels Ledelse og Forsøg paa at bringe
det i Drift. Men Forholdene h a r ikke været gode; øko
nomisk Ballance ha r det ikke været muligt at skaffe til
veje og god Orden var det ikke let at opretholde, naar
9 Aktst. 32.
2) Aktst. 33-34.