156 / 605
146
Det ridderlige Akademi i København
Oversekretær Moth fremhæver, er Kongens Villie, og
Hovedsagen bliver da at finde en Mand til Overhov-
mesterstillingen, som baade er dygtig og helst rig, saa-
ledes at han kan indskyde Penge i Foretagendet; den
hele Stiftelse staar nu for Fald og vil uvægerlig gaa
under, hvis ikke Kongen udstrækker sin Haand og red
der den. Det fremhæves imidlertid stærkt af Gehejme-
raad Christian Siegfried von Piessen, at den Blanding af
kongelig Stiftelse og privat Entreprise, som Akademiet
hidtil har været, maa ophøre, da den ha r været Hoved-
aarsagen til Elendigheden. Ogsaa Moth anser det for rig
tigst, at Kongen udkøber Schindels Enke af Huset og selv
overtager Akademiet og sætter det paa en god økonomisk
Fod. Hertil kræves altsaa for det første nogle Penge, for
det andet, at der findes en Mand, som egner sig til at
overtage Styrelsen. At dette bør være en anset Mand, er
alle enige om, og den Tanke, at Kenckel skulde fortsætte
med at være den ledende, afvises bl. a. bestemt af Grev
Reventlow, der iøvrigt meget forstandigt udtaler, at hvis
man ikke nu vil foretage noget alvorligt og effektivt for
at bringe Akademiet paa Fode og give det en dygtig Sty
relse med fuld Frihed til at ordne Forholdene, da maa
man hellere straks lade det hele forsvinde; Underhov
mesteren har aabenbart været paa Færde for muligvis at
komme til at rykke op i den ledende Stilling1).
Kun een Person bringes i Forslag, idet Gabel som Emne
nævner Hans Henrik Ahlefeldt, der var i Kronprinsens
Hofstat og havde ledsaget denne paa hans Udenlands
rejse et Par Aar i Forvejen, det er formentlig denne Om
stændighed, der bevirker, at Gabel betegner ham som
særlig qvalificeret, da Ahlefeldts Virken i dansk Statstjene
ste iøvrigt baade før og efter denne Tid væsentlig bestod i
diplomatiske Hverv. Han blev samme Aar, som disse F o r‘) Aktst. 37.