161 / 605
Det ridderlige Akademi i København
151
nerne blot, at det indskærpes, at Akademisterne skal be
tale for Privatkollegier. Bestemmelsen om Exercitie-
mestrene foreslaas ændret saaledes, at der ansættes
en Staldmester, som skal have Ledelsen af alt, hvad Stal
den vedrører, og at Berideren, der som hidtil skal under
vise i alle Slags Øvelser til Hest, skal sortere under ham.
I de øvrige ridderlige Øvelser skal der være de samme
Lærere som hidtil, altsaa en ret talrig, men for hele Aka
demiets Organisation utvivlsomt nødvendig Stab af Exer-
citiemestre. Stærk Vægt lægges der paa Underhovmeste
rens eller, som han nu skal kaldes, Inspektorens Arbejde.
I alle Henseender skal han være Overhovmesteren be
hjælpelig med Opsyn og Ansvar for god Orden, og navnlig
sørge for altid at være tilstede, naar hans høje Foresatte
af en eller anden Grund er forhindret. Ganske særligt p aa
lægges det ham at føre Tilsyn med de Akademister, der
ikke har nogen Hovmester, men for de andres Vedkom
mende skal han ganske vist passe paa baade Elever og
Hovmestre.
Af stor Interesse er et Forslag, der skyldes Professorer
nes Klager over, at mange Akademister var altfor unge
og for slet forberedte til at følge Undervisningen. Patro
nerne foreslaar nu, at Akademisterne ved deres Indmel
delse skal være fyldt fjorten Aar, og kun Fyrster, Grever
og Friherrer maa optages i Tolvaarsalderen, forudsat at
de er ledsaget af en Hovmester. Heri gaar Patronerne
endog videre, idet de ved Revisionen af Forslaget hen
stiller, at Akademister, som ikke er ledsaget af Hovmester,
skal være fyldt seksten Aar, før de kan blive optaget,
hvilket var en særdeles forstandig Tanke. Saaledes bliver
det ogsaa i de endelige Statuter, hvor seksten Aars Græn
sen fastholdes, fjorten Aar for dem, der medfører Hov
mester med Undtagelse af de fyrstelige, grevelige og fri
herrelige Drenge, der forudsættes altid at komme under
en Hovmesters Opsyn, og som faar Adgang med det