157 / 605
Det ridderlige Akademi i København
147
handlinger fandt Sted, gjort til Gehejmeraad og spillede
ogsaa siden en Rolle baade som Diplomat og ved Hoffet,
saa at det ikke kan tydes som Tegn paa Unaade, at han
ikke blev Overhovmester for Akademiet; snarere har han
vel ikke haft synderlig Lyst til denne Post, og sikkert er
det, at hvis Planen er bleven nævnt for Kongen, har den
i hvert Fald ikke vundet Bifald. Majestæten gav der
imod Reventlow Ordre til at foretage en Henvendelse til
Marcus Gjøe og anmode ham
0111
at udtale sig om, hvor
ledes han tænkte sig at kunne bringe Akademiet paa Fode
og lede det saaledes, at det kom i Blomstring.
Skønt Patronerne øjensynlig er meget ivrige for at
skyde Sagen fra sig og hurtigst muligt faa ansat en ny
Overhovmester, der kan faa hele Ansvaret, er der dog
to Ting, de nødvendigvis maa medvirke til at faa i
Orden. Netop Blandingen af privat og kongelig Stiftelse
medfører, at der maa træffes en Ordning med von Schin-
dels Enke, der er hans Arving og har Krav paa Erstatning
for de Udgifter, han h a r haft med Akademiet, og som han
ikke har faaet Dækning for; vil man, som Patronerne
ønsker, omdanne Akademiet til en rent kongelig Skole,
maa der foretages indgribende Ændringer i hele Organi
sationen.
Da Enken intet ejer udover den temmelig imaginære
Formue, hun har indestaaende i Akademiet, maa de høje
Patroner ogsaa tænke paa at faa den salig Overhovmester
begravet. At dette trods Elendigheden skal foregaa paa
en Maade, der svarer til hans høje Stand og Stilling, ses
tydeligt deraf, at man ansætter Udgifterne derved til den
fantastiske Sum af 14 å 1500 Rdlr., som man nærmest
tænker sig at skaffe tilveje ved at sælge Hestene, der maa
anses for Enkens Ejendom, og afskedige Professorerne,
for at deres Løn indtil videre kan staa til Raadighed.
Det Inventar, der findes i Akademiet, tilhører naturligvis
Schindels Enke, da han i sin Tid havde bekostet Ind re t