Det ridderlige Akademi i København
149
Orden i Statuternes endelige Affattelse. Overhovmeste
ren bevarer sin disciplinære Myndighed, men skal lade
vigtigere Sager komme for den nye oprettede Justits-
Session i Akademiet, der faar sit Omraade nøje præ
ciseret saaledes, at den skal behandle alle Sager, som ved
rører Akademisterne, deres Hovmestre og Tjenere og alle
Akademiets Betjente, saa vidt deres Forretninger i Akade
miet vedkommer, medens i alle andre Sager Akademiets
Betjente og Exercitiemestre søges ved Borgretten, Over
hovmesteren, Professorerne og Staldmesteren ved Hofret
ten. Dermed falder den direkte Appel til Højesteret bort;
vi har i denne Ordning af de jurisdiktionelle Forhold F o r
billedet for Indretningen ved det soranske Akademi et halvt
Aarhundrede senere, hvor der ogsaa sondredes mellem de
to Instanser for højere og lavere Personer, men hvor dog
paa Grund af Akademiets afsondrede Beliggenhed dettes
Hofret som Overinstans fik direkte Appel til Højesteret.
Den ydre Glans, hvormed Rets-Sessionen skal omgives,
det ophøjede Dommersæde og de to Pedeller med Sølv
sceptre, kommer til under Statuternes videre Behandling
og er sikkert ikke Patronernes Idé, men skyldes vel sna
rere den ny Overhovmesters Indflydelse, da det hele Ap
parat svarer godt til hans Forestilling om, hvorledes et
kongeligt Adelsakademi skulde virke.
En Ændring paa et Punkt, som skulde synes ligegyl
digt, men som dengang aabenbart har haft stor Betyd
ning, foreslaas af Patronerne, idet den tidligere Ordning
af Pladserne i Spisesalen efter Rang nu ønskes ændret
saaledes, at kun fyrstelige Personer altid ha r Plads ved
Overliovmesterens Bord, medens alle de andre, ogsaa
grevelige og friherrelige, skiftes til at nyde denne Ære,
idet de alternerer efter Alder i Akademiet. Det indskærpes i
Sammenhæng hermed, at Overhovmesteren altid, saa vidt
muligt, skal spise med Akademisterne, hvad von Schindel
meget havde forsømt, og det er naturligt nok, at dette var




