164 / 605
154
Det ridderlige Akademi i København
for Herlufsholm havde indlagt sig store Fortjenester af
denne Stiftelse.
Efter at Marcus Gjøe havde modtaget den mundtlige
Ordre, traadte han i Forhandling med Patronerne, satte
sig nøje ind i Forholdene og afgav snart to meget udfør
lige Betænkninger, som med al deres vidtløftige Ordrig
dom viser Forfatteren baade som en grundig og retskaffen
Mand, der var beredt til at sætte al Kraft ind paa at løse
den Opgave, der var ham betroet, saaledes at der kom et
virkeligt Resultat ud deraf, og ikke ha r betragtet Hvervet
som en ærefuld Sinekure1). Han maa ganske naturligt
betinge sig en anstændig Løn, da han har sat sin Formue
til i Kongens Tjeneste; diplomatiske Sendelser i hin Tid
medførte overordentlig store Udgifter for den paagæl
dende. Han ønsker ogsaa umiddelbar Adgang til Kongen,
naar det maatte anses for fornødent, et Krav han med
Rette anser for billigt efter saa mange Aars Tjeneste i
meget vigtige og ansvarsfulde Hverv.
Han begynder med de principielle Spørgsmaal vedrø
rende Akademiets hele Organisation, som han udførligt
behandler i den første Betænkning, medens han i den
anden opstiller Beregning over alle de Udgifter, han anser
for nødvendige til Folkehold og daglig Drift. Under Hen
visning til de udenlandske Akademier, som han har set
paa sine talrige Rejser, mener han at turde sige, at det
københavnske maa indrettes for Rigets egne Børn, da det
ikke kan forventes, at det vil drage fremmede ind i Lan
det. Der maa nu træffes en klar Afgørelse, om man vil
fortsætte med at lade Akademiet være en Art privat En tre
prise under kongeligt Tilsyn eller omdanne det til en rent
kongelig Stiftelse; efter Hr. Marcus’ Erfaring ha r intet
‘) Aktst 39—40, fra Marcus Gjøes Virksomhed som Overhovmester
er bevaret to Kopibøger, som indeholder talrige Breve, navnlig ved
rørende den økonomiske Side af Styrelsen; deres Indhold er stærkt
benyttet i det følgende.