154 / 605
144
Det ridderlige Akademi i København
dog sikkert være tilraadeligt, at de kom noget mindre
ud til Assembléer, Baller og Komedie, navnlig de af dem,
der har en stærk Tilbøjelighed i denne Retning og spre
der sig ganske fra Arbejdet ved at gøre Fornøjelserne til
en Del af deres daglige Tilværelse eller endog til Hoved
sagen. Det er endelig ogsaa nogle Gange passeret, at Aka-
demister har opført sig saa daarligt i Selskab i Byen, at
det har været til Skandale for Akademiet.
At der saaledes har hersket megen Uorden, erkender
Kenckel aabent, men han vil, som allerede ovenfor nævnt,
ikke lægge al Skylden herfor paa von Schindel, der har
været stærkt plaget af Sygdom, og som har været Offer
for megen ugrundet Bagtalelse baade af Akademister,
som han ha r straffet for aabenbare Forseelser, og af uhel
dige og upaalidelige Funktionærer, som han har afskedige!
af Tjenesten. Overhovmesteren kan dog ikke fritages for
Ansvar hverken paa de Punkter, som Kenckel omtaler,
eller i Forhold, som han fortier. Flere Akademister har
ført et overdaadigt og luksuriøst Liv, hvorved Akademiet
har faaet det Ry, at Opholdet var urimelig kostbart,
og selv om dette er sket med deres uforstandige For-
ældres Vidende og Villie, stod det dog i saa aabenlys Strid
med Statuternes Forskrifter, at Overhovmesteren ikke
burde have taalt det. I Modsætning hertil ha r en Avis
skriver til Stadighed udgydt sig i svulstige Lovtaler over
Akademiet, dets Leder og Disciple, vidt og bredt refereret
alt, hvad der foregik, og prist Akademisternes rhetoriske
Præstationer, selv om de var nok saa tarvelige. Har end
denne Avisskriver i god Hensigt villet modvirke de om
talte Pasqviller mod Schindel, har han dog ved sine taabe-
lige Lovtaler blot opnaaet at gøre Akademiet latterligt
og fremhæve den grelle Modsætning til den ikke straa-
lende Virkelighed, som var altfor vel kendt. Endskønt
den Opgørelse, Kenckel fremlagde, om Akademiets Mang
ler, førte til, at han blev Underhovmester, og han utvivl