153 / 605
Det ridderlige Akademi i København
143
ikke kom til Dueller og Slagsmaal, var det daglige Liv rigt
paa Kiv og Strid, Bagtalelse og Intrigeren. Under Paaskud
af at søge Raad og Vejledning hos hinanden søgte Akade
misterne sammen i Kliker, der kom i indbyrdes Strid
og forvoldte megen Uro. Der ha r fra Ledelsens Side he r
sket stor Usikkerhed i Behandlingen af dette Onde, idet
der snart er bleven set gennem Fingre dermed, medens
man til andre Tider straks er faret haardt frem mod
Synderne, i Stedet for at gaa gradvis frem med Advars
ler, Irettesættelser og mildere Straffe, før man greb til
de strængeste Midler, som man paa den anden Side har
forsømt at anvende, selv naar det maatte anses for nød
vendigt for Akademiets gode Bygte og Trivsel. Navnlig
har det skortet paa Forstaaelse af, at de unge Mennesker
var højst forskellige af Karakter og Temperament, og Be
handlingen af deres Forseelser derfor nogenlunde maatte
bestemmes af Hensynet til deres Individualitet. Af
størst Vigtighed var det dog, at det havde vist sig over
ordentlig vanskeligt at holde Eleverne til at passe deres
Pligter, møde til alle Timer, baade Studier og Exercitser,
og ikke mindst til Gudstjeneste og Bedetimer, ligesom
deres Flid med Forberedelse til Timerne ofte havde været
særdeles mangelfuld.
Med Rette fremhæver Kenckel, at Akademilivet maatte
faa en Karakter, der var væsentlig forskellig fra Forhol
dene ved det soranske Akademi, der var stærkt præget
af Stedets Natur, og skønt han lovpriser de københavnske
Akademisters Lod, fordi de har let Adgang til Hoved
stadens gode Selskab og fremfor alt til at komme til Hof
fet og tilegne sig den fineste Tone, er det dog umiskende
ligt, at ogsaa han har erkendt, at disse Fordele ved Livet
i Hovedstaden var mildest talt noget tvivlsomme. Ihvor
vel det er ønskeligt, siger han, at de unge Mennesker
endog i højere Grad end hidtil er sket, benytter sig af
Tilladelsen til at komme til Hoffets Fester, saa vilde det