52 / 605
42
En By i Vaaben
være kortere, have en anden og simplere fæsteform og
ved at være af langt ringere kvalitet. Pamperten var et
sabelformet sideværge, der oftest brugtes til søs, altså
som huggert.
Hellebarderne og partisanerne var stagevåben, der dog
på denne tid mere m å opfattes som befalingsmændenes
kommandotegn, selv om de naturligvis var ganske anven
delige i næ rkamp . Hellebarderne havde et økseblad til
den ene side, medens partisanerne havde en kraftig tve
ægget klinge og var symmetriske
0111
midterlinien.
I ko rt begreb h a r vi således her en oversigt over d a
tidens håndvåben og deres anvendelse uden at være k om
met ind på de talrige specialformer og forskellen på ældre
og nyere fo rme r inden for de enkelte kategorier. Nævnes
skal kun hagebøsserne (dobbelthager, hager og halvbager),
svære lunte- eller hjullåsbøsser, der dannede én overgang
mellem kanon og gevær og senere kaldtes voldbøsser.
Ved krigsudb rudde t 1658 blev naturligvis en stor
mængde af disse våben udleveret fra tøjhuset. Fo rskel
lige afdelinger fik deres ældre og slidte våben erstattet
med nye, fæstningerne ru n d t
0111
i riget fik deres beho ld
ninger suppleret, og foruden til flådens nytiltaklede skibe
udleveredes der også våben til en række kaperskibe. Tø j
mesteren, Mathias Kalthoff, havde en travl tid, og selv da
svenskerne havde oversvømmet landet, og København i
krigens andet afsnit blev indesluttet, blev travlheden ikke
mindre.
Thi n u greb Københavns borgere til våben!
De regulære tropper, der ved den svenske overrumpling
slap ind i fæstningen, var yderst få. Fodfolk og dragoner
talte kun c. 2700 m an d og rytteriet 600. Hertil kom c. 600
matroser1). Kongens appel til Københavns borgere og
hans løfte om at ville dø i sin rede opildnede disse til et
0 Rockstroh i Hans Schack: M indeskrift for Stormen paa Køben
havn. Udg. af L. F. la Cour. Kbh. 1909. S. 64 f.