550 / 605
5 4 0
Fra »Støvlet-Kathrine«s unge Aar
den Braunschweig-Wollfenbiittelske Linie, og fra deres
Domicil — Slottet i Flækken Bevern, der ligger ved Weser
tæt ved det Sted, hvor den muntre lille Bevernbach flyder
ud i Floden — havde de taget Navn. Hertug Friederich
Carl Ferdinand havde i 1781 overtaget Stifterne St. Bla
sius og St. Cyriacus som Domprovst og var bleven Ene
besidder af den Bevernske Apanage, der sikkert ikke var
betydelig.
❖
*
*
Da Danmark i 1741 — den østrigske Arvefølgekrigs
andet Aar — i Følge T rak tat med England sendte et
Hjælpekorps paa 6000 Mand til Hannover, der truedes af
en fransk Hær fra Westfalen, var Prins Georg af Bevern
som kar. Oberst Kommandør for Sjællandske Infanteri
regiment, der deltog i Ekspeditionen, og hvis Chef, Gene
ralmajor Fölckersam, havde anden Kommando. Regi
mentet vendte tilbage til Danmark (Holsten) i 1742; Prin
sen kom en Tid atter til Jydske Regiment, men i Maj s. A.
blev han virkelig Oberst og Chef for »Sjælland«, der da
stod i Rendsborg (er det her han første Gang har truffet
Marie Schröder?). 1743 gik han med Regimentet til Kjø-
benhavn, men allerede næste Aar — og da som »Volon-
tær« — deltog han atter i Krigen paa engelsk-østrigsk
Side. 1745 var han ved Regimentet i Kjøbenhavn og bi-
vaanede som Fadder — de øvrige var: Kaptajn v. d. Maase,
Løjtnant Witten, Fru Oberstløjtnant v. Ingenhaven og
Frk. Junge — Anna Cathrinas Daab i Garnisons Kirke.
Aaret efter drog han igen til Felts, og i 1747 var han i
Nederlandene, hvor han under Feltmarschal Bathyani del
tog i Kampene mod Franskmændene; her døde han 26
Aar gammel den 6. September (af Dysenteri?) i den lille
By Berneau et Par Mil syd for Maastricht, i hvilken By
han 6 Dage efter sin Død højtidelig blev begravet i den
lutherske Kirke, men »efter det i hans Testamente ytrede