546 / 605
5 3 6
Fra »Støvlet-Kathrine«s unge Aar
»Du bist eine Canaille« og slog mig med knyttet Næve i
Ansigtet, saa Blodet styrtede ud af Næse og Mund; der-
paa tog han mig ved Haaret, kastede mig omkuld og
slog gentagne Gange mit Ansigt mod Gulvet samt tram
pede paa mig. Da jeg ikke mere kunde skrige og næppe
drage Aande, troede de to Karle at have givet mig min
Bekomst, lod mig ligge, brød Døren op og fjernede sig
skyndsomst. Benthackin (der sammen med Datteren
havde overværet hele Optrinnet) tog nu Ordet: »Was Teu
fel hat der Kerl von Ihnen gewollt — jeg kender ham
ikke og ved kun, at han spurgte efter sin Kone«. Jeg rej
ste mig op og sagde blot: »Es wäre gut« og gik min Vej;
men medens jeg endnu var paa Trappen, kastede Moderen
tre Spande Vand efter mig, jeg gik imidlertid rolig videre,
blødende og meget elendig — uden at sige et Ord fjer
nede jeg mig for i al Lydighed at berette min Herre, paa
hvilken morderisk Maade jeg var bleven overfaldet«.
Øverst paa Forsiden af dette Aktstykke er noteret (og-
saa med Dewitz’ H aand ): Anne Cathrine Bentchacken bor
i Store Kongensgade hos en Kleinsmed i Baggaarden og
to Trapper op. Paa et hosliggende Papir findes yder
ligere optegnet af Dewitz: Efter Udsagn af Baron von
Borckes Tjenestefolk har den omtalte Frau Benthack alle
rede i nogen Tid søgt at lure Carl Friederich Dewitz op
for at lade denne overfalde paa den forud omtalte mor
deriske Maade. Hun har selv sagt det til Tjenestepigen
Susa (hos Borcke), og den ved Huset patrouillerende Væg
ter har i de sidste Aftener lagt Mærke til en Kone og to
Karle, der jævnlig opholdt sig i Nærheden af den preus
siske Envoyés Bolig.
Etatsraad Torm sender straks efter Modtagelsen af
Baron Borckes Klage Sagen til Kommandanten i Kjøben-
havn, Generalmajor Andreas v. Hauch, der lader Frau
Benthack og hendes Datter arrestere. De to Karle er det
ikke saa let at faa fat i, da det lader til, at den koparrede