545 / 605
Fra »Støvlet-Kathrine«s unge Aar
535
Dewitz fortæller intet om dette Kærlighedsbrev, men
beretter, at Anna Gathrina Benthackens Moder kom til
ham den 1. Juli Kl. 7 om Aftenen med en Hilsen fra Dat
teren, »der bad mig være af den Godhed at komme Kl. 10
for at spadsere med hende, da hun ingen havde at gaa
med«. »Jeg afslog ikke en slig Opfordring, men lovede
at møde til nævnte Tid, da jeg havde fri til Kl. 11. Anna
Gathrina var meget venlig imod mig, da jeg kom, og bad
mig om at sætte mig ned« — men saa skifter Scenen,
idet Moderen bryder Idyllen ved at slynge Dewitz den
Beskyldning i Ansigtet, at han havde talt ondt om Datte
ren, og hun vidste ogsaa hvor og til hvem han havde
bagtalt Anna Cathrina. Dewitz bliver yderst krænket
over en saadan Anklage og opfordrer Moderen til sam
men med ham at gaa til de Mennesker, overfor hvilke
han skulde have udtalt sig som anført, men dette nægter
hun, »da det hele var en List« (verstellte Finessen).
Dewitz fortæller videre: »Medens vi talte herom, kom
en stor, koparret Karl klædt i en blaa Sartou (surtout)
ind i Stuen. Jeg begreb ikke, hvad dette skulde betyde,
men bød ham dog Godaften; han takkede ikke, »men
sagde, at jeg e n d n u i k k e k e n d t e h a m , hvortil jeg
svarede, at jeg havde den Ære ikke at kende ham (De
witz udtrykker sig virkelig saadan: »Ich habe die Ehre
Ihnen nicht zu kennen«); hertil bemærkede Karlen, at
det var han ganske paa det rene med. Netop som disse
Ord var udtalt, kom en anden meget stor og tyk Karl til,
der bar en blaa Brystdug, og spurgte de to Benthack’er,
om hans Kone ikke havde glemt sin Nøgle hos dem, hvil
ket de benægtede; han ønskede »der Teufel sollte Sie
holen« og gik igen ud af Stuen, jeg troede, at han forlod
Huset, men han var kun udenfor for at aflaase Døren
til Trappen, derpaa kom han tilbage og drejede Nøglen
om i Stuedøren. Da han gjorde dette, studsede jeg og
sagde: »Guten Abend mein lieber Herr«, han svarede: