540 / 605
530
Amagerhavebrug
staar af et med Sten omsluttet Jordstykke paa omved
2 Skp. Land. Her har hver Mand i Byen sin »Plante-
streg«, hvor man saar sin Kaal, og det hedder sig, at
i »Haverne« kommer der ingen Jordlopper i Kaalen. I
vore Dage er disse Plantebede, der sikkert oprindelig har
været hver Gaards eneste Forsyningssted for Kaalplanter
til Udplantning, nærmest at betragte som et Slags Re
servebed for det Tilfælde, at den første Udplantning af
den tidlige Kaal skal slaa fejl1) . Plantebede, ogsaa kaldet
»Plantestykker«, skulde efter den gængse Amager-Opfat
telse ligge i Nærheden af Landeveje, helst Hovedlande
vejen, hvorfra der kommer mest Støv, idet man mente,
at Støvet herfra hindrede Jordlopperne i at komme i
Kaalen. Man har ogsaa haft den Opfattelse, at Porrer,
plantede mellem Agurkerne, forhindrede, at der gik Utøj
i de sidstnævnte2) Rimeligvis er det Forklaringen, at
Jorden efter Agurkernes Indhøstning bedre tages i Brug,
efter at Porrerne er sat. Naar Porrer og Løg saaedes ud,
brugte man i ældre Tid altid at saa et Stænk af Persille
over Arealet, og man havde da denne Persille at skære af
efterhaanden3) .
Ikke blot i Væksttiden, men ogsaa efter dennes Op
hør har Havesagerne krævet deres Arbejde. Især har
Amagerne søgt saa godt som muligt at sørge for Over
vintring af Produkterne, saaledes at de var skærmet saa-
vel mod Frost som mod unødig Varme. Baade Hvidkaal
og Gulerødder, Sellerier, Kartofler og Roer, Kaal og andre
Urter, som kørtes paa Torvet, maatte opbevares ordent
ligt, saa at de til enhver Tid var gode Handelsvarer
og kunde skaffes frem, naar Frosten bed haardest, og der
blev Dyrtid paa Havesager. De fleste Urter bliver derfor
*) Iflg. m undtlige Oplysn. fra R ed aktør C hristtreu .
a) Iflg. m undtlige O plysninger fra Hr. K onsu lent Mosegaard.
*) Iflg. m undtlige O plysninger fra Hr. H andelsgartner Edw. Sw end-
sen, K astrup, 1932.