539 / 605
Amagerhavebrug
5 2 9
nes, at man i St. Magleby har haft en bestemt Rosenkaal-
Stamme; da der paa en eller anden Maade kom Frø af
denne til Maglebylille, blev det af Folkene i Store Mag
leby optaget med megen Fortrydelse. Ligesaa har man
ogsaa helst selv avlet sine Læggekartofler, for hvilke der
eksisterer et Avlscenter ved Kalvebodhøj, hvor de lette
Jorder er denne Kultur særlig gunstig. For Hvidkaalens
Vedkommende har det været saaledes, at man ved hver
Gaard bandt 9 Stokke fast til en Lægte, som var paa-
slaaet 2 Pæle, og disse 9 Stokke henstod nu til Frøavl, et
Syn, der har været karakteristisk for Amagergaardene til
vore Dage1). Det skal nævnes, at ogsaa de bortflyttede
Amagere — f. Eks. paa Hesselø — gerne selv avlede de
res Frø. De omløbende Kræmmere har ikke kunnet gøre
Forretning paa Amager, Hesselø eller Sprogø.
Amagerne udsøgte med stor Omhu de bedste Planter
til Frøsætning og satte altid et ulige Antal Kaalplanter, i
Reglen 9 eller 11, til Frøsætning. De bedste Bælge af
Planterne, der var sat til Frøsætning, afplukkedes efter-
haanden. Spinat ophængtes paa Tørrebukke. Gulerods-
frøet fyldtes i Sække og ophængtes i en Port med Gen
nemtræk for at tørres. Frøet afmaaltes koppevis i en
Spølkop, og en Ager, der som Regel var 6 Skridt lang og
24 Skridt bred, kaldtes 1 Kop og svarede til 1 Kop Frø.
Der saaedes altsaa 1 Kop Frø i hver Ager, kun Kaal ud
plantedes2) .
Fra gammel Tid har man tiltrukket Udplantningsplan
terne for Kaal i Fællesbedet3) og til vore Dage haft saa-
danne i Gang i de forskellige Amagerbyer. Saaledes har
der været et Fællesbed for Kaal i Tømmerup4) og i Magle
bylille5). Sidstnævnte Sted kaldes det »Haverne« og be-
*) B ruun og L ange: Anf. A rb. S. 582.
2) Iflg. m undti. O plysninger fra Hr. R ed aktør G hristtreu , Sundby, 1931.
3) Se næ rm ere Forf.s A rtik el i G artner-T idende 29/9 1931.
4) Iflg. m undtlige O plysninger fra HT. K onsulent Mosegaard, 1932.
5) Iflg. m undtlige O plysninger fra Hr. H andelsgartner Edw. Sw end-
sen,' K astrup , 1932.