Amagerhavebrug
5 2 5
Der var saaledes ikke gennemført nogen væsentlig Æn
dring i Amagernes Havedyrkning; en Beretning fra 1897,
forfattet af P. Thønnesen i Kastrup og J. G. Gottlieb,
viser det samme1).
Her er ingen v id ere F rem skrid t sket fra 1830— 70. Man
har i dette T id srum dyrket H vid-, Rød-, Grøn-, Spids- og
Savoikaal, Kartofler, runde gule sam t de saakaldte lange
tydske. Der dyrkes ogsaa Gulerødder, H vidroer og Bort-
feldter, R ødbeder, P ersillerødd er, Selleri, Løg, Porre og
Agurker. Af B ladurter dyrkes P ersille, Spinat, Salat og
Kjørvel. Det var dog en M inoritet af Gaardejerne, der dyr
kede d isse Arter.
Efter 1870 er D yrkn ingen af Grøntsager tiltaget m eget,
idet man ved D ræ n ing og K ultivering af lettere Jorder samt
ved at paaføre d isse overord en tlig Masser af Gjødning har
naaet til at produ cere gode Sager saa v el til Sommerbrug som
til V intersalg. L ig eled es søges nu de største og de m est ren
table Afarter. B lomkaal var komm en til; men kun faa have
Varmebede. Ærter, Jordbæ r og A sparges dyrkes kun af faa.
Paa enkelte Gaarde er man naaet til at anvend e næ sten
al Jorden til H avesager. Paa dem , hvor der h old es exam i-
nerede Gartnere, dyrkes m egen B lomkaalsfrø. De have mange
Varmebede. I H u sm and shavern e, hvoraf der kun er faa,
dyrkes som forh en tid lig e Kartofler, K nippegrønt og lid t
Somm erblom ster.
Med den udvidede Havedyrkning maatte det gaa ud
over Mejeri- og Kvægbruget. Samtidig med at man fik
større Brug for Gødning, formindskedes saaledes den n a
turlige Produktion af denne, og Gødningsspørgsmaalet
kom derfor til at spille en stedse større Rolle. En Tid
lang klarede man sig ved Hjælp af Tilførsler fra Køben
havns Natrenovation, men til Amagernes store Sorg luk
kedes der af for denne Hjælp, da Magistraten bortfor-
pagtede Gødningen til en Grosserer2). Man tog derfor
J) Iflg. O ptegnelser i Stephan Nyelands efterl. M anuskr., L andbohøj
skolens B ibliotek.
2) Bidrag til K undskab om . . . K øbenhavns Am t.




