533 / 605
Amagerhavebrug
5 2 3
ikke nøjes med at afsætte deres e g n e Produkter, men
lader deres Koner og Piger hos Gartnerne eller ved Ski
bene i Havnen, der kommer med Havesager fra Kiel og
Lybæk1), opkøbe saadanne Varer, som de behøver i deres
Handel, hvorefter de udsælge dem igen. Dette »er Aar-
sagen til, at man hyppigt ser dem udsælge finere F rug t
sorter, tidlige Jordbær, Blomster og mere saadant, de,
som sagt, ikke selv dyrke«2).
Om Dyrkningen fortælles der fra 1834 b l.a. følgende3):
Jorden gød es stærkt og risp es om Efteraaret, jo tid ligere,
jo bedre; næ ste Foraar p iøjes den 2 Gange, dersom den er
bestemt til Kaal og Kartofler; skal den derim od besaaes med
Gulerødder, Løg m. m. m., p iøjes kun 1 Gang for den tid
lige Saanings Skyld. D en Jord, der det ene Aar er brugt til
Kjøkkenurter, b en y ttes næ ste Aar til Sæd; dog er dette ikke
saa alm ind eligt som forhen , da den nu næ sten vedb liver i
denne D rivt, saaled es at den først om Foraaret besaaes med
Hvidkaal, og naar d isse ere optagne, bruges den til Porrer,
Selleri, sild ig Spinat m. m .; overh oved et er det kun det simp-
lere Slags K jøkkensager, Amagerne b eflitte sig paa; de fin ere
Slags dyrkes ald eles ikke. U rterne vand es ikke; de luges
sædvanligt m ed Haanden, sjeld en t m ed Luge-Ske og Knive.
Med Sku ffelp lov h yp p es Kaal og Kartofler. Enhver Gaard
lægger Kartofler und ertid en endog i b etyd elig Mængde, saa
ledes læ gger 3— 4— 5— 6— 7— 8 Tdr. Hartkorn respek tive
20— 30— 40— 50 til 70 Tdr. Med de oven for næ vnte Slags
Urter fo rsyn er Amagerne ikke blot København . . . .
Man regner, at en Td. Ld. anvend t til Kjøkkensager aar-
ligt giver 150— 200 Rdlr. U dbytte . . . .
Naar der blev rettet saa megen Kritik imod Amager
havebruget i denne Periode, er det ingenlunde, fordi det
i og for sig var daarligt eller stod tilbage for andre Egnes.
Det var først og fremmest, fordi man mente, at der paa
0 Bidrag til K undskab om K øbenhavns Am t.
2) G liem ann: Anf. A rb. S. 16 7— 68, 188.
8) Sterm : Statistisk-topog rafisk B eskrivelse o ver Kbh. Am t, Kbh. 1834,
S. 12 0— 21.