532 / 605
5 2 2
Amagerhavebrug
Det viste sig da ogsaa, at Dyrkningen af Haveurter til
tog mægtigt ved Udskiftning og Udstykning. Man regner,
at Amagerne i Slutningen af d. 18. Aarh. førte Varer for
100 Tusinde Rdlr. gennem Amagerport. I Tiden omkring
1900 foretoges der omkring 75 Torverejser om Aaret fra
hver Gaard, og hver Rejse regnedes at indbringe 40 å 50
Kr., hvad der gav den enkelte Gaard en Bruttoindtægt af
3—4000 Kroner. Da der fandtes c. 200 Gaarde og 100
Gartnere, kan man antage, at disse hjemførte rund t reg
net 1 Million Kroner aarligt fra Københavns Torv. I denne
Forbindelse kan anføres, at der 1889 tilførtes Københavns
Torv for c. 1,700,000 Kr. Havesager, hvilket Beløb i 1911
er naaet op til 11 Millioner1) og siden har svinget om
kring de 30 Millioner. I dette Tal spiller Amagerne en
væsentlig Rolle.
Det besaaede Areal er ligeledes steget. Før Udskiftnin
gen var der 3000 Tdr. Land og i 1838 4000 Tdr. under
Kultur. I 1876 var Tallet steget til 6000. I samme Aar
var der til Kartofler og Haveurter udlagt 1000 Tdr. Land,
et lignende Areal til Hvidkaal og til Æ rter 134 Tdr.
Land. Navnlig Kartoffelavlen tog stadig større Opsving.
I 1830-erne lagde hver Gaard i Gennemsnit c. 20 Tdr.,
hvoraf der avledes 40 å 50 Tusind Tdr. I Halvfjerdserne
var Produktionen steget til 70 Tusind Tdr. Særligt er det
de tidlige Kartofler, det -drejer sig om.
Om nogen væsentlig Ændring af Dyrkningsmaade og
andre Kulturfremskridt var der ikke Tale i den første
Tid efter Udskiftningen. Der foreligger ret udførlige Be
retninger om disse Forhold fra Aarene 1821, 1834 og 1839.
Beretningen fra 18212) gentager, hvad der ofte er hæv
det, at Amagerne »have ingen ordentlige Haver«, og an
fører ogsaa den foran omtalte Bemærkning, at Amagerne
*) N icolaisen, III 1 0 1— 03.
2) G liem ann: B eskrivelse o ver K jøbenhavns Am t, 18 2 1, S. 1 6 7— 68,
188.