527 / 605
Amagerhavebrug
5 1 7
og maatte tage Hensyn til, at Kunderne krævede et
større Udvalg af Havesager til Bordets Forsyning, og
forlangte, at det, der præsteredes, var omhyggeligt be
handlet og af god Kvalitet — omend Kravene dengang
i Forhold til nu dog var saare beskedne. Paa Amager
havde man ikke taget Tiden i Agt, og Hollændere saavel
som Danske benyttede bestandigt Metoder, som næppe
havde forandret sig væsentligt siden Hollændernes Ind
kaldelse. Disse Metoder var engang højst værdifulde; nu
var de antikverede. Der er mange Beretninger, der giver
Udtryk for Misfornøjelse med, hvorledes Amagerne nu
dyrker deres Jord, og hvad de faar ud af den. Saaledes
skriver en Iagttager i Begyndelsen af Halvfemserne1), at
Amagerne frembringer alene Kaal og Rødder, og tilføjer,
at det endog vilde »distrahere« Amagerne at have med
andet at gøre. Han hævder, at hvad de ellers sælger, kø
ber de af andre, der avler Produkterne eller fører dem paa
Markederne, saa at Amagerne altid kan være forsynede.
Vedkommende havde selv set, hvorledes en Amager havde
købt et Urtebed, af Størrelse 20 Skridt langt og 3 Skridt
bredt, beliggende udenfor Vesterport og bevokset med
Purløg. Vedkommende skulde give 4 Mark aarligt for
det, og han skulde skære deraf efterhaanden, som han
behøvede det.
Knapt saa slemt er Amagernes primitive og gammel
dags Metoder skildret af den kendte Landøkonom G. Beg
trup i 18032) :
Af U r t e r have Amagerne kun det almindeligste, Kaal,
Roer, Gulerødder, Kartofler, Salat, Spinat, Syrer og andre
Kjøkkensager, men af de finere Havesager, saasom Jordbær,
Asparges m. v. have de intet, ej heller Blomster eller Frugt
træer. De have ingen Haver, men alt haves i fri Mark, fordi
Jorden er ikke udskiftet, men Agerstykkerne ligge paa mange
*) W ilse: R eise-Iagttagelser, 1792, III S. 2 3 8—30.
2) Begtrup: Anf. Arb. S. 303—04.
34