525 / 605
Amagerhavebrug
5 1 5
Danskerne, gik disse derfor ogsaa Tid efte,r anden over
til at bruge Hollændernes Metoder; paa Grund af de gæl
dende Landboforhold kunde dette dog i Hovedsagen kun
ske ved Ejerskifter1).
Det blev derfor en langsom Forandring, der foregik
med Jordbruget paa det øvrige Amager; først naar man
i Stedet for at dyrke Korn og Hø og nøjes med de smaa
Kaalhaver ved Gaardene kunde naa frem til at beplante
større Agre med Havesager, var Vejen til større Dyrk
ningsintensitet og til større Velstand aabnet. Ved Slut
ningen af d. 18. Aarh. var omtrent en Tredjedel af Jo r
den dyrket med Havesager. Saaledes voksede Hollænder
nes Driftsformer op imod d. 19. Aarh.’s Begyndelse mere
og mere ud over Øen, til Gavn og Glæde for dens Ind
byggere.
VII. OMKRING AAR 1800.
Forordningerne om Jordfællesskabets Ophør, og i det
hele de store Landboreformer, havde vanskeligt ved at
gøre sig gældende paa Amager, hvor der raadede en
stærk lokal Tradition, og hvor man under friere Former
end andre Steder i Landet i tre Aarhundreder havde
dyrket Jorden, som man selv vilde det, uden Indblan
ding andetstedsfra. Til Uviljen imod at skulle gaa over til
noget nyt, uprøvet og økonomisk usikkert, som det fore
kom dem at være, føjede sig det praktiske Forhold, at
man nødigt udskiftede den gode Havejord, som i flere
Aarhundreder havde været under Kultur. Man har derfor
kunnet se det Særsyn, at en relativ høj Kultur viste sig
som en Hindring for nye Fremskridt. Da ingen paa Ama
ger havde en hel Ager for sig, men endog Kaalhaverne
udenfor de enkelte Bønders Gaarde som oftest var delt i
smaa Stykker og tilhørte andre Gaardmænd, var der store
*) N icolaisen , III S. 95 ff.