524 / 605
5 1 4
Amagerhavebrug
landsvej og Røde Mellemvej. Taarnby Remise laa Syd
for Byen og er forlængst forsvundet. Remisen i Tømme-
rup kaldes »Møllehaven«, o. s. fr. Ved kgl. Resolution
2. Maj 1798 befaledes det, at samtlige Remiser skulde
holdes indhegnede med Stengærder for at kunne fredes,
da de tjente som Lodsmærker. Overlodsen, Kommandør
Løvenørn, havde Tilsynet med dem. løvrigt fandtes der
rundtom paa Øen 17 store Træer, som ogsaa var fredede
som Lodsmærker. Senere er de større Lunde, som endnu
er tilbage, lagt ind under Forstvæsenet, ligesom Konge
lunden er det1).
Som et Kuriosum og et godt Bevis paa, hvor stor
Brændsels- ogTræmangelen har været paa Amager, kan
det anføres, at Amagerne om Vinteren opsamlede Kaal-
stokke, som lagdes sammen paa Gærderne og ved Hu
sene, hvor de fik Lov at ligge til Tørring. De brugtes si
den saavel til at lægge paa Skorstenen som i Kakkel
ovnen, og det hævdes, at de brændte som Lys og ikke
gav nogensomhelst ubehagelig Lugt fra sig2).
VI. HOLLÆNDERNES DRIFTSFORMER UDBREDER
SIG PAA ØEN.
Det hollandske Jordbrug, der var af lignende Art som
det holstenske og var et Kobbelbrug, var væsensforskel
ligt fra Danskernes, idet disse brugte det gamle Trevangs
brug, der var en Følge af Jordfællesskabet. Foruden
Haverne paa Toften havde Hollænderne i Bymarken Aase
og Vange, hvoraf hver Gaard havde sine Skifter. Tiltrods
for, at dette var en meget besværlig Ordning, var den
økonomisk set bedre end det dagældende danske Jord
fællesskab, og da Hollænderne tog flere Penge hjem end
*) Nicolaisen, III S. 6, 22.
2) G. B egtrup: B eretning om A gerd yrkningen s næ rvæ ren d e Tilstand
i oekonom isk Henseende, Kbh. 18 0 3, II S. 360.