521 / 605
Amagerhavebrug
5 1 1
af Amagerne med deres Vogne, saaledes Helsingør, F re
deriksborg, Roskilde og Køge. Ved Markedstider kørte
man ogsaa til andre Byer, f. Eks. Ringsted og Kalund
borg, eller til Landsbyerne, og man kunde disse Steder
afsætte Varerne til »Fornøyelse for Købstæderne« m. fl.
og til Gavn for sig selv.
Uden Tvivl har Amagernes Havesager været bedre end
dem, man avlede de fleste andre Steder i Landet. En
god Jordbund og en stærkt udviklet Tradition med godt
Kendskab til Urternes Fremstilling var her forenet, og
der laa noget anerkendende og rosende i den Betegnelse,
man gav deres Varer: »Amagertøj«1).
V. REMISERNE.
Da Amager, i hvert Fald siden Svenskekrigenes Tid,
har været skovløs, anlagdes der ved hver Landsby en
lille Beplantning, der skulde gøre det ud for en Skov, og
som foruden at være Tilflugtssted for Harerne (af Hen
syn til Jagten), skulde afgive Brændsel og Tømmer til
Amagerne og være til Vejledning for Søfarende2). Disse
smaa Plantninger kaldtes for »Remiser« og dannede lige
som en Knude paa Fælleddiget udenfor Bymarken. Byen
var pligtig til at holde Remiserne vedlige med Stendiger3),
mens Kongen skulde holde en Mand til at passe Be
plantningen. En saadan Mand omtales første Gang i
° 1754. Det hedder da i en Indberetning fra Geheimeraad,
Overjægermester Gram, at saafremt disse Remiser ikke
med Tiden »reent skal udgaa«, behøver de højligen Fo r
bedring, især ved at Træerne bliver kappede og ved at
der efterplantes for de udgaaede; der bør plantes Asp,
') Tholle: L andsbyhaven, S. 107, geng. efter Junge (1798).
2) Rentekamm . kgl. R esolutioner
9U
1754 Nr. 82 og l5/io 1755 Nr. 276
med Rilag, R igsarkivet.
8) Nicolaisen, III S. 6, 22.