Previous Page  516 / 605 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 516 / 605 Next Page
Page Background

5 0 6

Amagerhavebrug

kom til Byen med Vogn, maatte sælges fra Gammeltorv

og Nytorv, og Amagere, Urtegaardsfolk og Fiskeblødere

maatte sidde ved Siden af deres Varer. Paa Amagertorv

skulde der som før handles med Frugter, Havesager,

Smør, Flæsk, Ost, Gryn, Æ rter og F jerkræ1), og det paa ­

lagdes 1691 Politimesteren at se efter, at Torvene holdtes

rene2). En Slags Statistik3) over, hvem der handlede paa

Torvene, oplyser (1692), at der paa G a m m e l t o r v

var 28, der solgte Sko, 3 Høkere, 32, der handlede med

gammelt Jern, og 17, der solgte Frugt, Baand, Ost, Reb,

Fisk m. m. Paa G r a a b r ø d r e t o r v var der 15, der

solgte Pølser og gamle Klæder, Hør m. m., 26 Huekvin­

der, hvoraf nogle solgte Kaal, og 7, som solgte Hør og

Blaar m. m., samt paa A m a g e r t o r v 4, der handlede

med Blikvarer, 46 med Høns og 32 Spækhøkere o .s.v .

Sælgekonerne, som gik rundt og solgte Havesager,

Frugter m. m., var vel sjeldent Amagere; mange af dem,

hedder det, var Løsgængere, som tit og ofte overfaldt

Godtfolks Tyende med Skældsord, saa de ikke kunde faa

de Varer, som de ønskede at købe paa Torvet4).

Bestandig lød der Klager over, at de torvesøgende og

handlende generede Færdselen. Omkring Aar 1700 var

det særligt galt i Højbrostræde og Færgestræde, hvor

baade Amagere og andre paa Torvedagene forhandlede

Mælk, Roer, Kaal og andre Havevækster. Politimesteren

fik derfor Ordre til at befri de nævnte Gader for Prangere,

som handlede med salt Fisk og Kød, medens Amagere,

som hidtil havde siddet i Højbrostræde og Færgestræde,

skulde henvises til Amagertorv, hvor de hver for sig

skulde have en Plads anvist, kvit og frit5). Dette hjalp

*) Kbh. Histor. og Beskr. V S. 1 5 1 ; Kbh. Dipi. V il S. 7 7— 79.

2) Kbh. Dipi. VII S. 359.

3) Kbh. H istor. og Beskr. V S. 154.

4) Kbh. Dipi. VII S. 4 5 5—5 6 ; jv n f. »Danske G artn ere«, S. 34 ff.

5) Kbh. Dipi. VII S. 6 1 8 — 19.