517 / 605
Amagerhavebrug
5 0 7
vel for en Stund, men blot faa Aar efter ser vi atter
Byens Myndigheder i Arbejde med Torveforholdene1).
I 1727 var bl. a. Nytorv saa fyldt med Amagervogne,
at man maatte flytte Grøntsagsvognene til Vandkunsten
og Løngangsstræde, hvor ligeledes Vogne med Tørv, Kul
m. m. skulde holde. Var der ikke Plads nok til dem her,
kunde de faa Stade ved Nørre-Port. Paa Nytorv anvistes
Plads for Handlende med Reb, gammelt Jern m. m., me
dens Gammeltorv skulde være et Akseltorv, og Amager
torv forbeholdes Handelen med Frugter og Havevækster,
som indførtes af Urtegaardsmænd og Amagere, samt Smør,
Flæsk, Ost, Gryn, Æ rter m. m. De Handlende maatte
ikke sælge fra Vogn, og Amagerkonerne maatte ikke sidde
i Højbrostræde, men skulde have anvist Stader paa Ama
gertorv, der altsaa igen fremhæves som Amagernes rette
Torveplads2), og her fik de da Lov at forblive en længere
Aarrække.
Ogsaa ved Indkørselen til Byen var der »megen Uor
den«, og man enedes derfor 28. November 1739 om føl
gende Vedtægt angaaende Indkørselen til Torvet gennem
Amagerport3) :
Form edelst den m egen U orden, som h id in d til er paceret
mellem os udi Sogn ene paa gamm el Amager om Torvedags
Morgenen, efter at v i har taget A ccise Seddel paa vorre
Vahre udi K jøbenhavn til fo rhand ling at indførre, h er efter
Dags kand vorde hemm et at vedkomm ende af Landets Be
boere med deres tomm e Vogne ick e skal h ind re eller trænge
dem ind im ellem de, som have Læs og skal torve, hvor over
baade B etien ten e ud i Amager Port saa vel som een stor D eel
af Landets egne d ennem ofte har beklaget, haver v i sam tlig
udi begge Sognerne, foruden Landets Vedtægter, indgaaet
og vedtaget, at ingen i hvem væ re maae, enten Gaard- eller
Huusmænd paa Am agerland, eller nogen af deres Folk paa
*) P olitim ester Ole R øm er n o terer 1705, at han a rb ejd er med T orve
pladsernes Indretning og D eling; Kbh. Dipi. V S. 803.
2) Sm stds. VIII S. 7 11 — 14 : Kbh. Histor. og Beskr. VI S. 190.
8) Nicolaisen, III S. 3 6 9— 70.