515 / 605
Amagerhavebrug
5 0 5
særlig Gunst blev det (1629) tilstaaet Kongens Urtegaards-
mand1), at han sammen med andre maatte sælge Urte-
frø i København og dertil udlede sig en Plads paa Ama
gertorv2). Faa Aar senere forpligtedes de danske Byer
paa Amager (altsaa ikke Hollænderne) til hver Torsdag
at holde Torvedag paa Kristianshavns Torv, mens Hol
lænderne som hidtil skal torve i København3).
Bestandigt bredte Bønder og andre torvesøgende Folk
sig over Gader og Torve, hvorved de generede Færdselen
og bevirkede, at Byen maatte føles urimeligt trang. Man
maatte derfor (1665) udstede en Forordning om Gader
nes Udvidelse og om »visse Torveforhold« og deri for
byde Bønderne at holde i Højbrostræde eller paa Amager
torv. De maatte heller ikke køre over Holmens Bro, der
blev forbeholdt Amagerne. Halvdelen af disse skulde
tage Sæde paa Amagertorv, mens de andre Bønder skulde
have den nye Plads i Løvstræde (Ulfeldts Plads) eller
faa Stade paa Kongens Nytorv4). Ved disse Forholdsreg
ler lettedes saavel Færdsels- som Torveforholdene en Tid.
Ved samme Tid indførtes det, at der paa Torvedagene
fra tidlig Morgen til 10 slet hejstes en rød Fane med et
hvidt Kors (Dannebrog?) baade paa Torvene og ved Po r
tene; saalænge den var opsat, maatte Høkere eller Høker
sker ikke købe hos Bønderne, men skulde forrette deres
Indkøb hos Borgere og Indvaanere i Staden; først naar
Fanen var taget ned, maatte de handle med Bønderne.
Fanen hejstes første Gang den 27. Juni 16685).
Der gik kun nogle faa Aar, inden det atter var galt
med Torveforholdene, og igen herskede »stor Uorden«.
En ny Forordning bestemte derfor (1684), at hvad der
*) Hans König ved det senere R osenborg: se »Danske G artnere«,
S. 29 ff.
2) Kbh. Dipl. III S. 94.
3) Kbh. H istor. og B eskr. IV S. 255.
4) Sm stds. V S. 15 0 ; Kbh. Dipl. III S. 6 2 4— 27.
5) Kbh. Dipl. V S. 743, 778.