512 / 605
5 0 2
Amagerhavebrug
Spisekammer«, — et Udtryk, som Gang paa Gang kom
mer frem. Og det er betegnende, at da Øen engang stod
i Fare for at blive besat af Fjenden, anmodedes Hans
Schack om at forsvare den, ligesom man ved en anden
Lejlighed kun kunde fælde Hovedstaden ved først at ind
tage Øen1).
Betegnelsen »Hovedstadens Spisekammer« anvendes
ikke blot, fordi Amager sendte Flæsk, Kød, Smør, Ost
o. s. v. til Byen. Ikke mindst tænkte man paa de mange
friske Havesager, man fik derfra. Som Tiden gik, fik
disse mere og mere Overmagten. En Bryllupsvise fra
1749 giver saaledes et stærkt Indtryk af, at Havebruget
paa denne Tid har præget Øen og dens Liv2) :
Mens K a a 1 e n staaer og R o e n groer
Og R æ g i Stranden find es,
Mens M a l e r - S t e e n er uden Meen,
Og fast til Steden b ind es,
Og all den Stund, der fin d es kand
G r ø n - U r t e r paa A m a g e r ,
F o rn øy else i d enn e Stund
Og d isse E lskovs-Sager . . .
Havesagerne var ikke noget, som Amagerne udeluk
kende forsynede andre med, og som de kun kørte tiltorvs
med. Nej, de spiste sandelig ogsaa selv deraf, — dog ef
ter gammel nordisk Tradition ikke Kaal og deslige, uden
at Svinene havde »været i den«, — d. v. s. uden at der
var godt med fede, dyriske Spiser deri3). Som i saa me
get andet havde man ogsaa her sin egen Tradition, hvor
efter næsten al den Mad, man spiste Ugen igennem, blev
kogt om Søndagen i een eneste stor Kedel, af hvis Ind
hold man derefter dagligt opvarmede saa meget, som
behøvedes til een Dags Fortæring. De Ingredienser, som
Maden skulde indeholde, maatte fyldes i Kedlen paa
b Københ. Dipi. VIII S. 6 0 3 ; N icolaisen, II S. 144.
2) Nicolaisen, III S. 64.
8) Se næ rm ere Forf.s A rtik el i »Danske Stu d ier«, 19 3 2, S. 142.