509 / 605
Amagerhavebrug
4 9 9
hvad man ønskede. Desuden var deres Handelsforhold
ikke uangribelige.
Det hedder saaledes i Redaktionens Kommentarer:
Ingen kan nægte, at v i jo har en D eel gode K iøkken-Haver
her omkring Staden; men gode og fleere B lom ster- og Frugt-
Haver fattes os. Det er næ sten latterligt at give en Sk illing
for en Sn ees Stængel Lavendel, en Skilling for 2 Torn-Roser
og 2 Skilling for 5 K irsebær. Ingen Under, at alle B lom ster,
som der er Lægedom ved , ere dyre, da K i ø b e n h a v n og
er med de sund este Stæder, og her ere mange Apothekere.
Men uagtet Haverne uden Porten e og Amagerne skaffer os
en Deel K iøkken-Urter, saa ere de dog ey tilstrækkelige til,
at skaffe os got Kiøb paa samme, saalænge de skal fo rsyn e
næsten h eele L andet. De reyser jo med deres Sager til Mar
kederne i alle om kring liggend e K iøbstæder, og, om jeg m in
des ret, har jeg endog seet Amagerne m ed deres Urte-Kram
til Marked i Corsøer, dertil er dog 14 Mile. Den sjæ llandske
Bonde vil sent og maaske aldrig ligge V ind paa Kjøkken-
Haver i det ringeste, saae-længe den største D eel har endnu
en Hoben Extra-A rbeyde at forrette og ingen opmuntrer
ham dertil m ed Lærdom og U n d erv isn in g eller E xem p ler,
der gield er m eer end alt andet. Saalænge derfore dette for
sømmes paa Landet, kan v i n epp e ven te, at faae got Kiøb
her i Byen paa slige T ing, og endnu faae m indre til U d førsel.
Jeg har ofte m ed F orund ring og Græmmelse seet paa Tor
vene, hvorled es Amagerne propp er B ønd ernes P oser m ed
Kaal, hvid og grøn, guule R ødder og Roer, Løg etc. Er det
ikke beklageligt at B ønderne ey i det ringeste har d isse Slags
i deres dog store, men m ed Næ lder og Skarntyde begroede
Haver? Men det, som endnu har undret m ig m eest, er, at
jeg und ertiden har seet Amagerne nøde og tigge B ønderne
deres Vahre paa. H eraf skulde man snart tænke, de havde
Overflødighed af d isse Vahre, og at v i her i Byen følgelig
maatte faae m ere for Sk illingen ; men N ey! A m a g e r n e
ligesom forhen deres Stam fædre, H ollæ ndern e, som siges at
opbrænde deres rareste S p e c i r i e r , M u s c a t , Safran,
etc., naar dem ligger form eget til Last, at d isse rare Sager
ey skal fo rm ed elst Mængde, falde i de h øy e P riiser. Saaledes
og vore Amagere: førend de til K iøbenhavn s Indvaanere
skulde give en Stok-Kaal og en Rod m eere end sædvan lig,
vil de h eller reyse m ange M iile til Markeder og paa T orvene