511 / 605
Amagerhavebrug
501
Efteraaret, naar Ævret var opgivet, og Kvæget sluppet
løs. I Hollænderbyen var der dog Stendiger omkring
Urte- og Kaalhaver, og ovenpaa disse Diger var der lagt
Græstørv.
Mellem de 24 Familier, som var bleven indkaldt, for
deltes en Del af Fællesjorden, ialt c. 25—30 Tdr. Land,
og den saaledes udskiftede Jord tilhørte Gaarden, Resten
var Fællesjord. Til Havedyrkning anvendtes en Del af
Bymarken nærmest Gaardene, Tofterne og Indelukkerne,
der kaldtes »De Tøyne«, og inddeltes i »Knopper«, saa
ledes at en »Knop« nærmest svarede til en Sekstendedel
af en Fjerding eller en Skp. Land1). Der kunde til en
Gaard høre 4 Fjerdinger, eller ialt c.
V2.Td. Ld., saaledes
som Matriklen af 1688 opgiver det2). Have- og Kaaljor
den gødedes stærkere og dyrkedes mere intensivt end den
øvrige Jord, og den tillagdes derfor en større Værdi. Hvad
der ikke kunde afsættes af Havesager i København, ud
førtes i visse Perioder over Dragør, hvorfra man iøvrigt
ogsaa udførte Korn, Heste, Aal m. m.
Det synes, som om der ved en enkelt af Gaardene
(»Førstergaarden« i Sundbyøster) har været en Art
Planteskole, hvor »Poder« har været tiltrukket, saaledes
som det antydes i Visen foran; i Forhold til den øvrige
Havedyrkning paa Amager har denne dog næppe haft
videre Betydning. Om den muligvis har staaet i Fo r
bindelse med de i et senere Afsnit omtalte »Remiser«, faar
staa hen.
For Københavns Forsyning med Levnedsmidler blev
Amager snart af overordentlig Betydning, ja, som Huit-
feld udtrykker det: til »et evigt Gavn«3). Til daglig reg
nede man maaske ikke alt for meget dermed; men naar
Krigene stod for Døren, og Forsyningerne stod i Fare
for at glippe, betragtede man Amager som »Københavns
J) N icolaisen, III S. 1 0 9— 10.
2) Sm stds. III S. 169.
8) D anm arks Riges K rønike, II S. 1 1 1 1 .
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER